Af - 27/07-16 13:09

Butiksansatte gjorde grin med hendes shorts - hendes reaktion var så finButiksansatte gjorde grin med hendes shorts - hendes reaktion var så fin

To butiksmedarbejdere gjorde grin med Harriets shorts. Men i stedet for at lade sig kue, valgte hun at bruge smilet som våben.

storybild

Da engelske Harriet Rae fra Cornwall var i færd med at købe ind lørdag, overhørte hun to kvindelige butiksansatte, der var godt og grundigt i færd med at grine og lave sjov med hendes shorts - bag hendes ryg.

Det fik den unge kvinde til at stille sig lige foran dem og smile sødt. Det var ikke en reaktion, de havde forventet.

Hun har nu lagt et kærlighedsfyldt opslag til de to medarbejdere fra Truro Superdrug op på Facebook, og det er nået vidt omkring. I skrivende stund har hendes historie nemlig rundet 53.000 delinger.

LÆS OGSÅ: Rasende kunde fik ekspedient til at bryde sammen - så tog chefen affære

I opslaget skriver hun:

- Til de to piger, der var på arbejde i Truro Superdrug denne eftermiddag. Bare rolig, jeg hørte de kommentarer, I lavede til hinanden om mit udseende og mine shorts. I talte højt nok til, at de fleste mennesker kunne høre det.

Hun fortsætter:

- Det er sikkert ikke første gang, I har moret jer på den måde og kommenteret en anden pige, men når I gør det, vil den person, som I taler om, sandsynligvis kigge væk, og I får vedkommende til at få det dårligt med sig selv.

Harriet valgte, at de ikke skulle få lov til at kue hende på den måde, og derfor valgte hun en anderledes tilgang, der fik de to kvinder til at måbe.

LÆS OGSÅ: Far efterlyser ekspedient, der hjalp hans søn.

- Men ud fra jeres ansigtsudtryk var I i dag virkelig ikke forberedt på det massive 'cheesy' smil, jeg gav jer.

Bag smilet var Harriet dog ikke helt uberørt. Men det var ikke dét, at de to kvinder gjorde grin med hendes shorts, der gjorde Harriet ked af det. Det var det faktum, at de overhovedet kunne finde på at tale grimt om andre.

- Bare så I ved det, jeres ord gjorde mig ikke ondt. Det gjorde jeres blikke heller ikke. Men jeg føler mig lidt ked af, at I føler, det er okay at tale sådan om en anden kvinde - eller om nogen - på den måde. Jeg tror ikke, I har fået noget ud af at gøre det, udover at se lidt fjollede ud, da I opdagede, at jeg hørte jer.

Hun afslutter ved at komplimentere de to kvinders udseende.

LÆS OGSÅ: Butiksmedarbejder fik gravid kvinde til at bryde sammen i prøverum

- Hvis I selv har sat jeres hår og lagt jeres egen makeup i dag, så er I begge meget talentfulde. Jeg kan aldrig få min eyeliner eller min hestehale til at sidde så perfekt.

På billedet kan man se en storsmilende Harriet, der viser shortsne frem, og det er ikke til at forstå, hvad der skulle være i vejen med dem.

I en opdatering har Harriet nu fortalt, at hun er blevet kontaktet af Superdrug-kædens hovedkontor, der undskyldte på butikkens vegne og gerne ville i kontakt med de to medarbejdere.

Det ville Harriet ikke hjælpe med, fordi hun ikke ønsker at skade de to kvinders karrierer.

Til gengæld har Superdrug-kæden nu valgt at bruge Harriets Facebook-opslag som en del af oplæringen af nye medarbejdere.

Det er da god stil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress