Af Lars Dinesen - 24/06-15 13:37

Tidligere cykeldirektør: Jeg vendte det blinde øje til dopingTidligere cykeldirektør: Jeg vendte det blinde øje til doping

Torben Kølbæk afviser kendskab, men erkender, at han vendte "det blinde øje til", da han var chef på cykelhold

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Steen ole)

Der var forholdsvis organiseret doping på det danske cykelhold Team Home Jack & Jones i slutningen af 1990'erne.

Det afslørede Danmarks Idrætsforbunds (DIF) og Anti Doping Danmarks rapport, som blev offentliggjort tirsdag.

Cykelholdets daværende direktør Torben Kølbæk afviser overfor Herning Folkeblad, at han havde kendskab til doping, men erkender, at han nok kiggede den anden vej.

LÆS OGSÅ: Cykelunion vil bruge dopingrapport i kamp mod doping

- Jeg kendte ikke noget til doping på vores hold. Men jeg spurgte heller ikke til det. Man kan sige, at jeg vendte det blinde øje til, siger Torben Kølbæk til Herning Folkeblad.

Torben Kølbæk røg ud af cykelholdet, da Bjarne Riis kom til, og han er nu direktør i FCM Håndbold.

LÆS OGSÅ: ADD og DIF: Riis tilbageholder stadig viden om doping

- I dag spørger jeg selvfølgelig mig selv, hvorfor jeg ikke stillede flere spørgsmål. Jeg var nok naiv. Men det er altid let at kigge med nutidens briller på en anden tid og være bagklog, siger Kølbæk videre.

Dopingmidlerne på det daværende cykelhold blev ifølge rapporten opbevaret i et køleskab i en lejlighed i Luxembourg.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er dopingrapportens nye indrømmelser

LÆS OGSÅ: Ryttere skændtes – stjal doping fra hinanden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress