Af - 22/03-15 16:40

Mystisk velgører skaber nyt håb for kræftsyg drengMystisk velgører skaber nyt håb for kræftsyg dreng

En to-årig kræftsyg dreng fra Storbritannien får muligheden for at modtage ny eksperimentel behandling, efter en anonym person har doneret 400.000 kroner til hans familie

To-årige Kian Musgrove fra Storbritannien blev i oktober 2013 diagnosticeret med neuroblastom, der er en sjælden kræftform, som oftest rammer små børn.

Da Kian Musgrove fik diagnosen fandt hans mor Kat Musgrove ud af, at der var en risiko på 80 procent for, at kræften ville vende tilbage, efter hendes søn havde været i behandling.

Det skriver TheLadBible.

LÆS OGSÅ: Flere danskere overlever at blive ramt af kræft

En ny amerikansk behandlingsmetode viste gode resultater i forhold til at mindske risikoen for tilbagefald, og den 27-årige mor gik derfor i gang med at samle omkring halvanden million kroner ind, så hendes søn kunne få behandlingen.

Indsamlingen gik godt, men Kians familie havde svært ved at skaffe de sidste 400.000, indtil en mystisk velgører fra Luxembourg trådte til og donerede de penge, familien manglede for at komme afsted.


LÆS OGSÅ: Sendt hjem af lægen: Kvinde googlede sig til dødsdom

- Jeg kan ikke forstå det! Der lå en seddel sammen med pengene, hvor der stod: "held og lykke med din søn". Jeg forstår det stadig ikke. Jeg bliver ved med at kigge for at være sikker på, at pengene rent faktisk er der, udtaler den begejstrede mor til TheLadBible.

Takket være den generøse fremmede kan Kian og hans familie rejse til Michigan den 31. marts og påbegynde behandlingen.

LÆS OGSÅ: TV: Her er de 7 tegn på kræft, som du skal kende

Kian fik sin diagnose for halvandet år siden, da læger opdagede, at han havde 27 tumorer rundt omkring nyrerne og knoglerne. Han var igennem kemoterapi og adskillige operationer, men der var stadig 80 procents risiko for, at kræften ville vende tilbage.

Den nye eksperimentelle medicin, Kian skal have, hedder DFMO , og den forhindrer kræften i at vende tilbage ved at stoppe den type celler, der skaber neuroblastoma.

Du kan følge Kian og hans families kamp mod kræften på Facebook og Twitter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress