Af Lea Ostenfeld Bitsch - 17/01-16 19:03

Tyskland: Nej til asylansøgere fra Algeriet og MarokkoTyskland: Nej til asylansøgere fra Algeriet og Marokko

Tyskland vil skærpe kurs over for nordafrikanske asylansøgere. Algeriet og Marokko skal erklæres sikre lande.

storybild

Angela Merkel (Arkivfoto) (Billede: Polfoto/Fredrik von Erichsen)

Tyskland har planer om langt hurtigere end nu at sende afviste asylansøgere fra Algeriet og Marokko ud af landet. De skal placeres i særlige udsendelsescentre, siger tyske embedsmænd.

Forslaget kommer, efter at Tyskland har registreret en skarp stigning i antallet af nye asylansøgere fra disse to lande.

LÆS OGSÅ: Politi: Hævnangreb i Köln planlagt af højreekstreme

Samtidig er der opstået et folkeligt ramaskrig efter begivenhederne i blandt andet byen Köln nytårsaften, da hundredvis af mænd fra Nordafrika og arabiske lande samlede sig foran byens banegård, da nytåret blev skudt ind. Her blev mange kvinder forulempet seksuelt.

Avisen Welt am Sonntag skriver, at forbundskansler Angela Merkel og delstaten Bayerns ministerpræsident, Horst Seehofer fra CSU, der er søsterparti til Merkels konservative CDU, er blevet enige om, at asylansøgere fra Marokko og Algeriet ikke længere skal placeres i asylcentre rundt om i Tyskland.

LÆS OGSÅ: Anmeldelser fra nytårsnat i Köln er tredoblet på to dage

I stedet skal de placeres i udvisningsfaciliteter i Bayern, indtil deres sager er behandlet.

Det er samme praksis, der gælder for asylansøgere fra Balkan-lande. Disse asylansøgere får næsten med sikkerhed ikke asyl.

Socialdemokraten Sigmar Gabriel, viceforbundskansler, noterer sig, at denne model måske kan bruges mere bredt, end det sker i dag.

LÆS OGSÅ: Tysk justitsminister: Seksuel vold i Köln var forberedt

Tyskland har sagt, at det ønsker at frigøre ressourcer for at få flere midler til at hjælpe folk fra krigshærgede lande som Syrien. Flygtninge fra sådanne lande udgør omkring 40 procent af de næsten 1,1 millioner asylansøgere, som kom til Tyskland i 2015.

Balkan-landene Albanien, Bosnien, Kosovo, Makedonien, Montenegro og Serbien er alle erklæret for sikre lande af Tyskland.

LÆS OGSÅ: Tysk politi fordobler antal sager fra nytårsnat i Köln

Det betyder, at en asylansøger fra et af de lande har meget små chancer for at få asyl i Tyskland.

Regeringen i Berlin har planer om at føje Marokko og Algeriet til listen over sikre lande.

Indenrigsministeriet i Berlin siger, at der i december kom 2296 asylansøgninger fra personer fra Algeriet og 2896 fra Marokko.

LÆS OGSÅ: Angela Merkel vil stramme loven efter angreb i Köln nytårsnat

I juni søgte 847 algeriere og 368 marokkanere om asyl i Tyskland.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Slovakiet: Masseovergreb i Köln kræver EU-topmøde

LÆS OGSÅ: Politichef i Köln træder tilbage efter masseovergreb

LÆS OGSÅ: 1000 mænd forulempede kvinder i tysk by nytårsaften

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress