Af Ritzau - 15/09-16 19:35

Oprørsgruppe fra Yemen angriber Saudi ArabienOprørsgruppe fra Yemen angriber Saudi Arabien

Houthi-oprørere har udført et angreb på saudisk jord. Der er uklarhed om udfaldet.

storybild

Kampe mellem houthi-bevægelsen og grupper loyale overfor regeringen i Yemen har kostet over 10.000 mennesker livet. Det vurderer FN. (Billede: Scanpix/Mohammed Huwais)

Borgerkrigen i Yemen ramte torsdag landets grænser nabo Saudi-Arabien, da en oprørsgruppe angreb ind i nabolandet.

Yemen er plaget af borgerkrig, og Saudi-Arabien spiller en stor rolle i den. Borgerkrigen startede, da shiamuslimske houthi-oprørere forsøgte at vælte den sunni-muslimske regering.

Saudi-Arabien kastede sig ind i borgerkrigen for at hjælpe regeringen. Nu leder landet en koalition, der støtter regeringen med luftangreb og senere landtropper.

Torsdag angreb en gruppe allieret med houthierne i Yemen den saudiarabiske provins Jizan. Det hersker uklarhed om udfaldet.

Kilder i den saudiarabisk-ledede koalition hævder, at angreb blev afvist af saudiarabiske styrker ved bjerget Jabal Dukhan. 25 af oprørerne mistede livet. 30 blev såret.

Modsat hævder en kilde fra oprørernes ledelse, at bjerget og en by kaldet Al Romaih blev indtaget under angrebet. Desuden skulle en højtstående saudiarabisk officer være dræbt.

Borgerkrigen i Yemen har hidtil kostet over 10.000 mennesker livet. Det anslår FN. Mere end tre millioner skal angiveligt være flygtet fra deres hjem.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress