Af - 18/02-16 15:22

Dansk klimaforsker advarer: - Jeg ville ikke købe sommerhus ved kystenDansk klimaforsker advarer: - Jeg ville ikke købe sommerhus ved kysten

Januar måned slog alle varmerekorder med længder på verdensplan. Det er en påmindelse om, at den globale opvarmning er i fuld gang, siger dansk klimaforsker.

Bildstrecke im Grossformat »

Så sent som december måned i fjor var der oversvømmelse i Holstebro, da en å gik over sine bredder.

Kloden bliver varmere og varmere. Ikke bare det. Den bliver MEGET varmere.

Det slår verdens klimaforskere fast, efter januar måneds temperaturer på verdensplan er blevet gennemanalyseret.

For ikke nok med, at det er den varmeste januar nogensinde, det er også den måned, hvor varmerekorden er blevet slået størst.

Det skriver blandt andre Climate Central.

LÆS OGSÅ: Dansk forskning: Havene kan stige hurtigere end ventet

Den voldsomme udvikling er ikke gået ubemærket hen i Danmark, hvor det giver klimaforskerne nervøse trækninger.

- Overordnet skyldes det den globale opvarmning samt vejrfænomenet El Nino, som hærger netop nu. Vi går ikke i panik over det, for det var ventet, men det er en klar påmindelse om, at den menneskeskabte, globale opvarmning er i fuld gang, og vi skal ikke gøre det værre, siger forskningsleder på DMI, Jens Hesselbjerg Christensen.

- Det viser samtidig, at man ikke kan udelukke de dommedagsprofetier, der siger, at det vil være 4-6 grader varmere på kloden om 200 eller måske allerede 100 år. Det vil få voldsomme konsekvenser for livet på jorden, siger han, og nævner endnu større flygtningestrømme og forhøjet vandstand i verdenshavene som nogle af konsekvenserne.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan her vil København drukne, hvis temperaturen stiger med 2 grader

Danmark vil også blive alvorligt ramt, fordi landet ligger meget lavt i forhold til havet.

- En af ubehagelighederne er, at Danmark helt sikkert vil blive ramt af det stigende vand. Jeg vil sige det på den måde, at jeg går ikke ud og køber et sommerhus nær kysten, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Han ser det som et positivt tegn, at verdenslederne har taget problemet alvorligt i de seneste år, men vil ikke give et bud på, om de formår at vende problemet, før det går galt.

- Jeg vil nødig spå om, hvad udfaldet bliver.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Sådan har vi mennesker ødelagt Jorden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress