Af - 09/06-16 18:42

32 millioner Twitter-konti hacket - tjek her, om du er blandt ofrene32 millioner Twitter-konti hacket - tjek her, om du er blandt ofrene

Hackerne har også sikret sig mailadresser og kodeord. Oplysningerne bliver solgt på nettet.

storybild

(Billede: Scanpix)

Millioner af mennesker har fået stjålet deres personlige oplysninger på nettet.

Helt nøjagtigt er 32.888.300 personers Twitter-informationer blevet stjålet af hackere, som sælger dem på nettet.

Det oplyser research-gruppen LeakedSource.

De ramte Twitter-brugere har samtidig fået stjålet mailadresser og koder, så de opfordres kraftigt til at skifte deres adgangskoder, skriver Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Hackere spammer Islamisk Stat med porno

LeakedSource har lavet en database med de stjålne oplysninger, så alle kan tjekke, om man er blevet udsat for data-tyveriet.

Man skal blot indtaste sin mailadresse eller sit Twitter-brugernavn, og så popper man op, hvis man er ramt.

Det gøres ved at følge dette link.

Man skal benytte søgefeltet nederst på siden.

LÆS OGSÅ: TV: Folk HADER denne nye smiley

Twitter bekræfter over for Huffington Post, at kontiene er blevet hacket, men understreger, at det ikke er sket på grund af en sikkerhedsbrist hos det sociale medie.

LeakedSource bekræfter, at hacket er sket gennem web-browsere, og at det ikke er Twitter som sådan, der er blevet hacket.

LÆS OGSÅ: Roskilde-hovednavn blev erklæret død på Twitter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress