Af - 24/05-15 16:42

11-årigt mega-geni har tre universitetsgrader11-årigt mega-geni har tre universitetsgrader

Nu vil han være præsident.

Ambitionerne er høje hos det 11-årige geni Tanishq Abraham. Ja, måske er han ligefrem det klogeste barn i verden.

I en alder af 11 år har han allerede tre universitetsgrader - nu går han efter at blive læge, føje Nobels Fredspris til sit CV og på sigt at blive USA's præsident.

- Vi er overbevidst om, at han er den yngste person til at tage en eksamen på et amerikansk college, men vi er ikke helt sikre. Han er i hvert fald den yngste i år, siger Scott Crow, der er talsperson for knægtens universitet American River College i Sacramento, til NBC News.

Til samme medie siger hovedpersonen selv om sine universitetsgrader.

- Jeg var ikke nervøs, da jeg mødte op til den første time, så det er ikke en stor ting for mig.



I Mensa som fireårig
Tanishq Abraham har universitetsgrader i matematik, naturfag og fremmedsprog, men hans imponerende intelligens har længe været kendt. Tanishq blev accepteret i Mensa i en alder af blot fire år, og han forklarer selv sin hjerne sådan her:

- Min hjerne fungerer således, at når du giver mig noget, så popper informationer om emnet bare op. Jeg ved ikke hvorfor, har han således forklaret til KXTV.

LÆS OGSÅ: 14-årig har højere IQ end Albert Einstein



I fritiden kan han godt lide at spille spil på computeren, og sidste år fik han en hilsen fra selveste Barack Obama. Den stolte mor siger:

- Han var allerede mange år foran de andre børn, da han gik i børnehave, og siden dengang er det kun gået én vej, siger Taji Abraham.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress