29/10-15 11:48; Opdateret: 29/10-15 12:11

Fængslet og pisket saudi-araber vinder stor EU-hæderFængslet og pisket saudi-araber vinder stor EU-hæder

Sakharovprisen for tankefrihed er Europas vigtigste menneskeretspris og uddeles af Europaparlamentet.

storybild

En demonstrant holder et billede af Raif Badawi. (Billede: Polfoto)

Den fængslede saudiarabiske blogger og aktivist Raif Badawi, der er idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag, vinder EU's store menneskeretspris for 2015.

Det siger Europaparlamentets formand, Martin Schulz, på et pressemøde i Strasbourg efter en formandskonference i Europaparlamentet, hvor vinderen er fundet.

Martin Schultz siger, at fundamentale menneskerettigheder bliver trådt under fode i Saudi-Arabien, og at Raif Badawi er blevet udsat for brutal tortur.

- Jeg opfordrer kongen af Saudi-Arabien til at benåde Badawi og løslade ham, så han kan komme og modtage prisen, siger Martin Schultz.

Raif Badawi blev anholdt i 2013 på anklager om at fornærme islam. I 2013 blev han idømt syv års fængsel og 600 piskeslag, men året efter blev straffen forhøjet til 10 års fængsel, 1000 piskeslag og en bøde.

Den saudiarabiske aktivist fik tildelt de første 50 piskeslag foran hundredvis af tilskuere 9. januar i år. Resten af piskeslagene er foreløbig udsat på grund af Badawis dårlige helbred.

Sakharovprisen for tankefrihed er Europas vigtigste menneskeretspris, og den uddeles hvert år af Europaparlamentet.

Prisen, der blev oprettet i 1988, er opkaldt efter den sovjetiske systemkritiker og borgerretsforkæmper Andrej Sakharov, der fik Nobels fredspris i 1975 for sit arbejde for at forsvare menneskerettighederne og fremhæve farerne ved atomvåbenkapløbet.


LÆS OGSÅ: Minister: EU strammer op på krav til diesel-forurening

LÆS OGSÅ: Advarsel på topmøde: Hele EU risikerer at bryde sammen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress