Af - 10/06-15 06:21; Opdateret: 10/06-15 07:51

Kvinde i chok:  - Hvem har stillet 100 havenisser foran min dør?Kvinde i chok: - Hvem har stillet 100 havenisser foran min dør?

Den 30-årige brite Marcela Telehanicova fik sig noget af et chok, da hun var på vej i seng hjemme i Devon i England natten til onsdag i sidste uge.

Bildstrecke im Grossformat »

Da hun ville trække sine gardiner for, fangede hun nemlig et glimt af noget usædvanligt. Og ved nærmere eftersyn viste det sig, at hele hendes forhave var blevet ‘invaderet’ - af en kæmpe hær af havenisser.

- O.k, hvem fanden har stillet 100 havenisser op foran min hoveddør?!?!, spurgte Marcela Telehanicova på Facebook, hvor hun delte billeder af det mærkværdige syn.

Hun har ingen anelse om, hvor de i alt 107 havenisser kommer fra, eller hvorfor de er blevet stillet i hendes forhave. Men hendes første reaktion var latter.

- Det er det sjoveste, jeg NOGENSINDE har set. Hvordan skal jeg nu falde i søvn? Jeg er færdig af grin, skriver hun på Facebook.

LÆS OGSÅ: FOTO: Nøgen indbrudstyv går amok i Chris Browns hus

Marcela Telehanicova, der bor alene sammen med sin lille søn, tilkaldte alligevel politiet for at finde frem til ejeren af de mange plastiknisser, da hun mente, de kunne være stjålet.

- Jeg synes, det var virkelig sjovt, siger hun til lokalavisen Plymouth Herald og supplerer:

- Det er den bedste og mest bizarre ting, der nogensinde er sket for mig. Jeg ved ikke, hvem der gjorde det, men jeg ville elske at finde ud af det. Jeg vil gerne trykke vedkommendes hånd og sige ‘godt gjort - du fik mig til at grine’.

Hos politiet opfatter man umiddelbart de 107 havenisser som hittegods, da man ikke har kunnet finde frem til den oprindelige ejer. Man har blandt andet kontaktet et lokalt havecenter, men her er der ikke meldt nogle havenisser savnet.

- Nogen har brugt en hel del tid og kræfter på at stille dem der, siger en talsmand fra politiet.

LÆS OGSÅ: TV: Da det går op for folk, hvem disse gademusikanter i virkeligheden er... Bryder de ud i jubel

- Det har gjort husejeren urolig, og hun har ingen ide om, hvorfor de blev stillet der i hendes forhave midt om natten.

Politiet har nisserne i deres varetægt, men Marcela Telehanicova har fået at vide, at hun kan få lov at beholde dem, hvis ingen henvender sig inden 28 dage.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress