Af Lars Dinesen - 10/05-15 21:35

Konservative Duda fører i kampen om polsk præsidentpostKonservative Duda fører i kampen om polsk præsidentpost

En exit-poll efter første runde af præsidentvalget i Polen viser overraskende, at konservativ udfordrer fører.

storybild

(Billede: Alik Keplicz)

Valgstederne er nu lukket i Polen og en exit-poll viser, at det bliver den siddende præsident Bronislaw Komorowski og den konservative udfordrer Andrzej Duda, der kan gå videre til anden runde af præsidentvalget.

Mest overraskende er det, at Duda ifølge den midlertidige måling scorede 34,8 procent af stemmerne, mens Komorowski fik 32,2 procent.

I tidligere meningsmålinger inden valget har Komorowski ligget lunest i svinget med cirka 40 procent af stemmerne, og Duda stod til at få omkring 30 procent.

Det er den polske tv-station TVP, der ifølge AFP har udfærdiget exit-pollen søndag aften. Det endelige resultat ventes først at blive offentliggjort mandag.

LÆS OGSÅ: Polsk præsidentvalg sker i skyggen af Ukraine-konflikt

Anden valgrunde vil løbe af stablen 24. maj.

Den 42-årige Duda har ført valgkamp om et løfte om at sænke pensionsalderen, ligesom han har advaret mod, at hvis Polen indfører euro, sådan som Komorowski har sagt, det vil ske, vil priserne på varer i butikkerne stige.

I Polen, der er Østeuropas største økonomi, har premierministeren langt den største magt, men præsidenten har også stor tyngde som øverste chef for de væbnede styrker, ligesom han har indflydelse på udenrigspolitikken og magt til at nedlægge veto mod lovforslag.

LÆS OGSÅ: Nato-leder affejer russisk atomtrussel mod Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress