Af - 18/02-16 22:19

10-årig pige opfinder denne geniale ting til dit soveværelse10-årig pige opfinder denne geniale ting til dit soveværelse

Har du også altid manglet sådan en?

Bildstrecke im Grossformat »

En 10-årig pige fra Storbritannien er kommet på en genial opfindelse til soveværelset.

Det skriver Crawley News.

Adelaide Boxall er en af finalisterne i tv-showet 'Absolute Genius With Dick And Dom,' hvor børn i alderen 9-13 konkurrerer om, hvem der kan komme på den bedste idé til en opfindelse.

Pigen, der normalt bare bliver kaldt for Addy, er nemlig kommet på en løsning til de, der har svært ved at finde den rette temperatur under dynen i nattens løb.

LÆS OGSÅ: Genialt: Danske iværksættere fjerner vindstøj fra mobilen

Og det gælder både de, der har det for koldt eller de, der sveder natten igennem.

Hun har imponeret dommerne i tv-showet med en app, der hedder 'ACDC,' der skal fungere sammen med en særlig dyne, der er udstyret med aircondition.

Igennem ganske små huller i dynen skal man nemlig kunne bestemme, hvor varmt eller koldt man vil have det i nattens løb - og så sørger Addys opfindelse for, at der bliver pustet kølig eller varm luft ud igennem dynen. Luften kommer fra ganske tynde rør, der er ført inde på indersiden af dynebetrækket.

LÆS OGSÅ: 'Gucci'-iværksætter fusker med stramme bukser

LÆS OGSÅ: 18-årige Patrick har satset børneopsparingen på eget tøjmærke

Torsdag aften har hun præsenteret sit projekt på TV, hvor feltet af finalister skal skæres ned fra syv til bare tre. De tre får så chancen for at rejse til USA for at vise deres opfindelse frem overfor en række eksperter i iværksætteri.

- Jeg er virkelig spændt, men er lidt nervøs for om det bliver for akavet - sådan at se mig selv på tv, siger Addy til Crawley News.

Selv om tv-showet egentlig kun bedømmer de unge mennesker på deres evne til at få ideen til en opfindelse, så har det ikke afholdt tre venner af den 10-årige opfinders familie fra at bestille et eksemplar af den intelligente dyne.

LÆS OGSÅ: Jakob på 14 er autist og skriver stærkt læserbrev om vigtigt skoleproblem: Børnene frøs mig ude

Den stolte far, Peter Boxall, fortæller, at datterens opfindsomme hjerne ikke kommer bag på ham.

- Det første jeg, eller nogensomhelst faktisk, hørte til denne opfindelse var, da Addy afleverede en fuldt udfyldt ansøgning med en komplet beskrivelse af ideen og en tegning af, hvordan det ville se ud og fungere, siger han og forsætter:

- Addy har altid været interesseret i at skabe ting og er god til at bygge Lego. Jeg hygger mig selv med at skrue på biler, så hun må have det fra mig.

LÆS OGSÅ: Spastiker og iværksætter: Leander klarer 'det hele'

En af den 10-årige piges store hobbyer er faktisk at svejse. Sidste år hjalp hun med at bygge en gokart, som kører i sammen med søsteren Emily. I øjeblikket arbejder hun på en pingvin, der er lavet i metal.

Hvis det glipper med karrieren som opfinder, så vil hun gerne være skuespiller og arbejde med film og tv.

LÆS OGSÅ: 92-årige Niels vil være iværksætter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress