Af - 10/06-16 10:14; Opdateret: 10/06-16 11:02

Sulten måge faldt i karry-grydeSulten måge faldt i karry-gryde

Han lugtede fantastisk, siger dyrlægen, der skulle vaske mågen ren.

Medarbejderne på Vale Wildlife Hospital i Wales fik mandag en opgave, der var lidt udover det sædvanlige.

Her blev der nemlig bragt måge ind, der var fuldkommen orange, efter den var faldet i en gryde med karry.

- Han overraskede os allesammen, vi har aldrig set noget lignende. Det der chokerede os mest var lugten. Han lugtede helt fantastisk, siger dyrlægen Lucy Kells til Guardian.

Mågen havde siddet ved en fødevareproducents container og fisket mad, da den endte med at falde ned i en omgang tikka masala, der farvede den helt orange.

Da medarbejdere fandt mågen, tog de den hen til dyrlægen, der fik vasket farven af den, men de måtte give op i forhold til lugten af karry, der blev hængende.

Efter dyrehospitalet lagde billeder af fuglen op på Facebook, er det væltet ind med forslag til navne, mågen kan få.

Blandt de mere kreative er der blandt andet 'Bombay Duck' og 'Sea Spice'.

Mågen har fået lov til at blive boende på dyrehospitalet indtil den er helt farve- og lugtfri, ligesom han får lidt mere fugle-egnet mad.

- Han er lidt tynd, så vi prøver at få ham op i vægt. Det var nok også derfor han spiste fra gryden, siger Lucy Kells.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress