Af Lars Dinesen - 11/09-15 21:24

Enorme menneskemængder kræver løsrivelse i BarcelonaEnorme menneskemængder kræver løsrivelse i Barcelona

Separatister kæmper for at få organiseret en folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien.

Gader og pladser i den spanske storby Barcelona er fredag pakket med hundredtusinder af mennesker, der kræver Cataloniens løsrivelse fra Spanien.

Den markante manifestation finder sted to uger inden et regionalt valg, som mange ser som en indirekte afstemning om, hvorvidt båndene til Madrid endeligt bør kappes.

I forbindelse med demonstrationen havde op mod 500.000 mennesker klædt sig i hvidt og formet en gigantisk hvid "menneskelig mosaik" som symbol på en blank side og det nye land, som de håber at bygge.

LÆS OGSÅ: Forlæng sommeren: Seks spanske Beach Club hoteller

Til minde om de catalanske styrkers nederlag 11. september 1714 brød den fem kilometer lange forsamling sent fredag eftermiddag pludselig ud i farver, da demonstranterne strakte flag og bannere i vejret.

"Ara es l'hora" - "Tiden er inde", stod der blandt andet.

Demonstrationen finder sted på Cataloniens nationaldag og kickstarter altså valgkampen frem mod valget 27. september i regionen.

LÆS OGSÅ: Penkowas påståede rottepartner lavede kun forsøg på mus

LÆS OGSÅ: Ja tak! Her er 8 lækre infinitypools

Finanskrisen og dens efterveer har fået ønsket om løsrivelse til at blomstre i Catalonien, der står for en femtedel af Spaniens økonomi, har sin egen kultur med flag og eget sprog, og som er blandt landets rigeste.

En med spænding ventet meningsmåling viste torsdag, at separatist-partier vil opnå et spinkelt flertal i det regionale parlament ved det kommende valg.

Hvis det sker, har den catalanske præsident Artur Mas lovet at presse en 18-måneders køreplan for løsrivelse igennem.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Forlæng sommeren - seks spanske Beach Club hoteller

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress