Af - 01/09-16 20:38

Mor raser mod skole: - Hvorfor inviterede I ikke Caroline med?Mor raser mod skole: - Hvorfor inviterede I ikke Caroline med?

En 12-årig, norsk pige blev ikke inviteret med klassen på lejrskole. - Det er sanseoplevelser, hun ville have haft stor glæde og nytte af, fortæller moderen.

storybild

Ytre Enebakk skole der nu møder kritik. (Billede: Google Maps)

Lejrskole med klassen er noget mange børn ser frem til. Der skal leges, hygges og opleves med klassekammeraterne, og det er tit godt for sammenholdet i klassen.

12-årige Caroline Sikkerbøl fra Ytre Enebakk skole i Norge skulle dog ikke med. Det fandt moderen ud af, da hun i en tilfældig frokostpause tjekkede Facebook.

LÆS OGSÅ: Ofre for digital mobning skader sig selv

- Der kunne jeg se, at Carolines klasse var taget på lejrskole, og jeg havde intet hørt om det, fortæller moderen til Caroline, Anne-Berit Sikkerbøl, til norske NRK.

Caroline Sikkerbøl er udviklingshæmmet og har Retts syndrom - en defekt i hjernen der betyder, at Caroline udvikler sig langsommere og befinder sig på samme mentale niveau som en toårig.

Det skriver NRK.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for spiseforstyrrelse

I klassen er der også et par andre med specielle behov, og en af disse er heller ikke med på turen - hun fik heller intet at vide. Moderen mener dog, at sin 12-årige datter havde haft godt af turen. Hun ser dem i fritiden og ifølge Anne-Berit Sikkerbøl har klassen været gode til at tage hånd om hende.

- Hun kan opleve naturen og være med til at lege udenfor. Det er sanseoplevelser, hun ville have haft stor glæde og nytte af, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Vent med at give dit barn en smartphone

Rektor på Ytre Enebakk skole afviser dog kritikken overfor NRK og understreger, at det ikke handler om pengene:

- Lejrskolen har nogle klare faglige mål for syvende trin, der skal opnås. Disse elever (red. med specielle behov) har deres helt egen plan og egne mål, som ikke er en del af lejrskoleoplægget.

Det ændrer dog ikke på, at Anne-Berit Sikkerbøl er skuffet over manglen af information.

Og det anerkender rektoren:

- Vi burde have haft en dialog med forældrene, og det beklager vi, at vi ikke har haft.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress