Af - 29/06-16 14:25

Ny trend: Derfor går folk med sikkerhedsnåle på tøjetNy trend: Derfor går folk med sikkerhedsnåle på tøjet

En ganske almindelig sikkerhedsnål fastsat på tøjet har fået en ganske særlig betydning.

storybild

En sikkerhedsnål på tøjet er blevet et symbol på solidaritet med flygtninge og indvandrere. (Billede: Scanpix)

En ny trend spreder sig hastigt på sociale medier, hvor folk lægger billeder op af sikkerhedsnåle, som de har fastgjort på deres tøj.

Det foregår under hashtagget #safetypin (det engelske ord for sikkerhedsnål), og formålet er sådan set ganske simpelt: at vise sin solidaritet med flygtninge og indvandrere.

LÆS OGSÅ: Røde Kors-plakat beskyldes for at være 'super racistisk'

Fænomenet er startet i Storbritannien, hvor afstemningen om at forlade EU har medført en voldsom stigning i antallet af hadforbrydelser mod de mange indvandrere i landet. Og det berørte en amerikansk kvinde ved navn Allison, som er bosiddende i England, så meget, at hun følte sig nødsaget til at skride til handling.

- Det er simpelt, for man behøver ikke at gå ud og købe den. Der er intet sprog eller politiske slogans involveret. Det er bare en lille ting, der viser folk, der er udsat for hadforbrydelser, at de ikke er alene, og at der er folk, der støtter deres ret til at bo i Storbritannien, siger Allison i et interview med Independent.

Hun fortæller, at idéen kom til hende, mens hun så fodbold på en pub med sin mand.

LÆS OGSÅ: Tusinder demonstrerer mod racisme i Tyskland

- Jeg skal altid minde folk om, at jeg er indvandrer. Du ved, jeg er hvid, og jeg taler engelsk som modersmål, så jeg får fripas. Folk siger ‘jamen du tæller ikke - du er ikke den type person, vi taler om, siger Allison.

Hun kan godt lide idéen om en simpel ting, som de fleste har liggende - og symbolikken i, at det rent faktisk er en SIKKERHEDSnål. Og det er der rigtig mange andre, der også godt kan:




LÆS OGSÅ: Hårrejsende foto: Kvinde stiller sig i vejen for 330 nynazister




Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress