01/02-16 15:38; Opdateret: 01/02-16 16:06

Boko Haram dræber 85 i Nigeria med sprængstof og våbenBoko Haram dræber 85 i Nigeria med sprængstof og våben

Børn og ældre blev enten skudt eller brændt levende, fortæller et øjenvidne, som slap væk fra ekstremisterne.

Et usædvanligt voldsomt angreb af Boko Haram i det nordøstlige Nigeria har kostet 85 mennesker livet i weekenden.

Den islamistiske og militante gruppe Boko Haram har taget skylden for nedslagtningen af de mange landsbyboere, oplyser en talsmand for militæret i det afrikanske land.

Ekstremisterne angreb landsbyen Dalori seks kilometer fra byen Maiduguri lørdag aften.

Islamisterne slog til, da folk var på vej til aftenbøn i moskéer.

- Mange mennesker, heriblandt børn og ældre som ikke kunne undslippe, blev enten skudt eller brændt levende af angriberne, som ankom i stort tal, siger beboeren Aliyu Usman ifølge nyhedsbureauet dpa.

Aliyu Usman søgte tilflugt i Maiduguri.

Øjenvidner fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at adskillige militante fra Boko Haram angreb i landsbyen med sprængstoffer og skydevåben.

De militante brændte efterfølgende landsbyen ned.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Fire selvmordere udløser blodbad og dræber 25 i Cameroun

LÆS OGSÅ: Nigeria vil forhandle med Boko Haram om bortførte piger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress