Af - 27/04-15 10:37

Englands ældste er 4.000 år gammel og døendeEnglands ældste er 4.000 år gammel og døende

Englands - måske - ældste levende organisme er ældre end Stonehenge, men er nu ramt af sygdom.

Man forstår det, hvis borgerne i Ashbrittle, Somerset, går rundt og hænger med mundvigen i disse dage.

For længe før der var tænkt på hverken dig, dine forældre, Jesus Kristus eller Stonehenge begyndte et lille træ at spire. Nu - op mod 4.000 år senere - frygter man, at det kæmpestore træ er ved at dø.

Det skriver The Telegraph.

Træet, der kendes som 'Ashbrittle Yew', er 'ekstremt' ramt af sygdom, siger Charles Doble, der er ansvarlig ved kirken, hvor træet står.

- Træet er angiveligt den ældste levende organisme i England og var allerede en moden sag, da Stonehenge blev bygget, siger Charles Doble, der fortsætter:

- Eksperterne siger, at det er mellem 3.500 og 4.000 år gammelt.

LÆS OGSÅ: Verdens ældste person er død

LÆS OGSÅ: TV: 109-årig mand redder pingviner på den sødeste måde du kan forestille dig

Ashbrittle Yew er genstand for mange myter, og det lyder blandt andet, at højen, hvor træet står, er fra bronzealderen, og at en præ-romersk høvding ligger begravet under dets blade.

Træ-eksperten Owen Johnson advarer dog mod at opgive træet endnu. Han siger, at det er nogle hårdføre træer, der kan modstå det meste.

- De gennemgår perioder, hvor det ser ud til, at de mistrives, men så få år senere kan de se normale ud igen. De er næsten udødelige, siger han.

Imens kan kirkens ansatte gå og skule til træet og håbe, at det genfinder sin styrke.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress