Af - 07/06-16 06:05; Opdateret: 07/06-16 06:16

Højrepartis video til asylansøgere: - Hold fingrene fra vores kvinderHøjrepartis video til asylansøgere: - Hold fingrene fra vores kvinder

Det østrigske Frihedsparti, der hører til på den yderste højrefløj, har en advarsel til mandlige asylansøgere.

Et østrigsk højrefløjsparti har offentliggjort en kontroversiel video, der siger, at mandlige asylansøgere skal holde fingrene fra de østrigske kvinder.

Videoen har arabiske undertekster og har politikeren Armin Sippel fra det østrigske Frihedsparti i hovedrollen. Klippet er gået viralt og bliver kaldt for kontroversielt.

På tysk begynder politikeren filmen med 'Kære ærede asylansøgere,' og derefter forklarer han, hvordan man skal opføre sig, når de interagerer med Østrigs kvinder.

LÆS OGSÅ: Syvende uge med under 100 asylansøgere

Armin Sippel er ledsaget af en mannequindukke i en nedringet kjole. Derefter gestikulerer højrefløjspolitikeren, hvad der er 'tilladt' og hvad der ikke er 'tilladt.' Han placerer sine hænder på mannequinnens bryst og balle.

På andre tidspunkter viser han med flyver, hvad der sker, hvis reglerne ikke bliver overholdt.

LÆS OGSÅ: Asylansøger får punkteret lunge under slagsmål i teltlejr

Nu har politikeren taget videoen ned fra sin Facebook-profil efter, hvad han beskriver som talrige og ekstremt aggressive personlige angreb. Men han fortæller, at han ikke har fortrudt at have lavet videoen.

Videoen er blandt andet blevet anklaget for at være sexistisk.


LÆS OGSÅ: To tomme teltlejre har kostet mindst 17 millioner kroner

LÆS OGSÅ: Tysk regering: 100.000 migranter forlader landet i år

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress