Af Marc Nicholas Thygesen - 25/06-15 13:13; Opdateret: 25/06-15 13:36

IS henretter kurdiske kvinder og børn nær KobaniIS henretter kurdiske kvinder og børn nær Kobani

Endnu en selvmordsbombe detoneres i Kobani, der har været under angreb fra islamister siden torsdag morgen.

storybild

(Billede: Polfoto/Mehmet Shakir)

Krigere fra Islamisk Stat har henrettet mindst 20 kurdere, heriblandt kvinder og børn, i en landsby syd for den syriske grænseby Kobani.

LÆS OGSÅ: Nødråb: IS blokerer for brændstof og lukker hospitaler

Det rapporterer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

- Styrker fra IS har skudt og dræbt mindst 20 mennesker i den kurdiske landsby Barkh Butan, heriblandt kvinder og børn og beboere, som har grebet til våben, hedder det fra observatørgruppen.

Henrettelserne er sket under den offensiv, som IS iværksatte torsdag morgen mod Kobani, der ligger tæt ved grænsen til Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Global terror og barbari steg markant i 2014, viser rapport

De militante islamister blev ellers i begyndelsen af året fordrevet af de kurdiske forsvarsstyrker fra de dele af Kobani, som de kontrollerede.

En selvmordsbombe eksploderede tidligere på dagen inde i Kobani, og ved middagstid eksploderede endnu en bilbombe.

LÆS OGSÅ: Kurdiske styrker erobrer syrisk grænseby fra IS

Morgenens angreb og bomber kostede mindst 12 mennesker livet og sårede over 70, oplyser observatørgruppen.

Den syriske regering siger, at IS's militsfolk er trængt ind fra den tyrkiske side af grænsen og har angrebet Kobani, men det afvises af guvernøren i den tyrkiske grænseprovins Sanliurfa.

- De data, vi råder over, beviser, at organisationens medlemmer infiltrerede Kobani fra Jarablus inde i Syrien, siger guvernøren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress