Af - 03/09-15 16:10

Kendt skuespiller: Danmark skal stoppe oliejagten i ArktisKendt skuespiller: Danmark skal stoppe oliejagten i Arktis

Greenpeace går igen til angreb på Shell for at stoppe olieboringerne i Arktis. De får hjælp fra den britiske skuespiller Emma Thompson, der langer ud efter Danmark.

storybild

Emma Thompson mener, at Danmark bør sætte en stopper for jagten på olie ved Grønland. (Billede: Greenpeace)

Det nytter ikke noget at lade olieselskaberne bore efter olie ved Grønland, hvis vi vil gøre noget godt for klimaet.

Sådan lyder budskabet fra den britiske skuespiller og komiker Emma Thompson, der netop nu deltager i en Greenpeace-aktion i London rettet mod Shells olieboringer i Arktis.

- De danske politikere skal forså, at det ikke bare er noget, vi skal overveje. De skal sætte handling bag ordene, hvis de vil gøre noget for klimaet. Vi er forbi det punkt, hvor vi skal forhandle med oliefirmaer og lade dem søge efter olie. Det skal stoppes, siger hun til metroxpress, og slår samtidig fast, at hun planlægger at aflægge Grønland et besøg.

- Jeg har selv været i Arktis sammen med min datter, Gaia, hvor jeg har set skønheden og dyrelivet, og mit hjerte bliver knust af at tænke på, hvad Shell er i gang med lige nu: at bore efter efter den olie, der ikke alene truer dyrenes livsgrundlag, men også vores.
Emma Thompson

Greenpeace-demonstrations største attraktion er en gigantisk isbjørn på tre ton, som bliver trukket gennem gaderne.

Aktionens formål er at råbe blandt andre USA’s præsident, Barack Obama, op, efter at han for to uger siden gav Shell lov til at bore efter olie i Alaska.

Herhjemme har udenrigsminister Kristian Jensen (V) inviteret Obama til Grønland for at se de negative konsekvenser af klimaforandringerne i øjnene. En invitation, som bliver vel modtaget hos Greenpeace, som dog gerne så mere handling fra dansk side.

- Ros for det. Men så er det også helt hovedløst, at regeringen ikke selv forholder sig kritisk til olieboringerne og nu til og med vil rulle Danmarks klimapolitik tilbage, lyder det fra Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace i Danmark.

Der er internationalt klimatopmøde i Paris til december.

LÆS OGSÅ: Domstol: Rusland skal erstatte Arctic Sunrise-skader

LÆS OGSÅ: Olieboringer i Arktis viser kløft mellem Clinton og Obama

LÆS OGSÅ: Kender: Ruslands Arktis-krav besværliggør forhandling

LÆS OGSÅ: Greenpeace: Slappe ambitioner på klimamøde

LÆS OGSÅ: Miljøorganisationer: Rød blok er den grønneste blok

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress