21/01-16 21:23

Belgisk politi har anholdt terrormistænktBelgisk politi har anholdt terrormistænkt

En belgisk statsborger med mulig forbindelse til angrebene i Paris 13. november er blevet anholdt i Molenbeek.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Geert Vanden Wijngaert)

To mænd blev torsdag tilbageholdt i den urohærgede bydel Molenbeek i Bruxelles, fordi politiet mener, at de har forbindelse til angrebene i Paris, oplyser den belgiske statsanklagemyndighed.

Den ene af de to tilbageholdte vil blive afhørt i en retssal fredag, mens den anden blev sat på fri fod efter afhøringer torsdag, skriver det belgiske nyhedsbureau.

De to mænd blev anholdt i forbindelse med politirazziaer, men der er hverken fundet våben eller sprængstoffer på deres bopæle i den forarmede bydel, hvor et større antal jihadister har boet i de seneste årtier.

LÆS OGSÅ: Belgisk politi har anholdt seks for plan om nytårsangreb

Frankrigs præsident, François Hollande, har sagt, at Paris-angrebene blev planlagt i Syrien, men at de blev forberedt og organiseret i Belgien. Belgisk politi har fundet frem til tre "sikre huse", som islamister boede i, da de planlagde massakren i Paris.

En belgisk statsborger med "direkte forbindelse" til de gerningsmænd, der udførte angrebene i Paris 13. november, blev anholdt i Marokko mandag. I en erklæring oplyser ministeriet i Marokko, at belgieren, som har marokkansk baggrund, har kæmpet for al-Nusra-fronten i Syrien, før han tilsluttede sig Islamisk Stat (IS).

Samtidig oplyses det, at manden i sin tid rejste til Syrien med en af de selvmordsbombere, der sprængte sig selv i luften tæt på Frankrigs nationale stadion, Stade de France, i Paris 13. november.

LÆS OGSÅ: Bruxelles: Kæmpe våbenfund udløser terrorberedskab

Den militante bevægelse Islamisk Stat har taget skylden for angrebene i Paris, hvor der blev slået 130 mennesker ihjel og såret omkring 200.

Den 26-årige franskmand Salah Abdeslam mistænkes for at have spillet en nøglerolle i angrebene, der slog 130 mennesker ihjel. Salah Abdeslam skal have kørt selvmordsbomberne til Stade de France.

LÆS OGSÅ: Paris-terror: Ni anholdt i Belgien

LÆS OGSÅ: Intens menneskejagt på verdens mest eftersøgte mand

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress