Af - 12/08-16 11:34

Testikel-knusende fisk fundet i sø: Behold badebukserne påTestikel-knusende fisk fundet i sø: Behold badebukserne på

USA: En række amerikanske fiskere har fået en mystisk fangst i nettet, som tidligere også er blevet fundet i danske farvande.

storybild

Denne pacu blev i 2013 fundet i Øresund. (Billede: Henrik Carl)

Sommerkåde fyre med hang til en dukkert omkring den gigantiske sø Lake Michigan skal passe ekstra godt på i disse dage. Og nøgenbadning er en rigtig dårlig idé!

Flere fiskere på søen har nemlig fået rovfisken pacu i nettet i de seneste uger. Det skriver britiske Metro. Arten er i familie med piratfisken, men kan blive meget længere – helt op til en meter lang. Og med en kampvægt på 25 kilo er det bestemt ikke en fisk, man ønsker at møde på badeturen.

Særligt fordi planteæderen kan have en tendens til at tage fejl af naturlige nødder og dem, det maskuline køn er udstyret med mellem benene. Sådan lød det i hvert fald i 2013, da pacuen blev spottet i Øresund.

LÆS OGSÅ: TV: Kødædende piratfisk går amok under fodring

- Jeg skal i hvert fald ikke ud og bade uden badebukser, sagde Lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum dengang til metroxpress.

- Den er kendt som planteæder. Når det så er sagt, tager den lidt af hvert.
I uklart vand kan den tage fejl af noget, der hænger og dingler. Den kan knuse nødder og har meget stærke tænder.

LÆS OGSÅ: Panter sniger sig ind på mand: Der er INTET glas imellem

Ifølge staten Michigans myndigheder er søen, som er den næstestørste i USA, ikke et naturligt habitat for pacuen. I stedet er det mennesker, der står bag udsætningen.

Det sker sandsynligvis fordi, akvarieglade folk er blevet overrasket over fiskens bombastiske størrelse og har valgt at sætte den fri på grund af pladsmangel. Men det kan have alvorlige konsekvenser – ikke kun for nødderne.

LÆS OGSÅ: Nyt studie slår fast, om det ville have været muligt for mennesket at løbe fra T-Rex

- Den kan sprede eksotiske sygdomme til de fisk, der er hjemmehørende i vandet. I værste tilfælde kan fisken, hvis den trives, formere sig og forstyrre det naturlige økosystem i en sådan grad, at de her tidligere kæledyr bliver til invasive arter, siger Nick Popoff fra Department of Natural Resources i Michigan.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress