Af Ritzau - 08/10-16 16:42

Lækket politirapport afslører 13 fejl før Paris-angrebLækket politirapport afslører 13 fejl før Paris-angreb

Mangel på efterforskere i politiet får skylden for, at man overså link mellem jihadister fra Paris-angreb.

storybild

Af en lækket belgisk politirapport fremgår det, at politiet overså en række forbindelser, som måske kunne have forhindret angreb i Paris. (Billede: Scanpix/Dsk)

Belgisk politi overhørte og overså 13 spor, der måske kunne have afsløret de jihadister, som i november sidste år angreb Paris med 130 dødsofre til følge.

Det fremgår af en intern politirapport, som den belgiske avis De Tijd bringer oplysninger fra.

Ifølge rapporten havde politiet allerede i februar 2015 adgang til telefonoptagelser, som forbandt Salah Abdeslam - den formodet eneste overlevende fra angrebene 13. november 2015 i Paris - til andre jihadister.

Der blev bare ikke taget hånd om disse, skulle det vise sig, vigtige informationer. Det skyldtes mangel på efterforskere, slutter rapporten ifølge De Tijd.

Mangel på mandskab var årsag til seks af de 13 forpassede chancer, hedder det.

En forespørgsel fra spanske myndigheder på Salah Abdeslams ældre bror Brahim Abdeslam blev også overhørt. Brahim havde vækket spaniernes interesse med et besøg i landet i marts 2015.

Otte måneder senere sprængte han sig selv i luften på en café i Paris.

Politiet har også etableret forbindelse mellem Salah Abdeslam og flere af de involverede i bombeangreb i Bruxelles 22. marts i år.

Han boede i Molenbeek-kvarteret i Bruxelles.

Islamisk Stat har taget skylden for angrebene i Paris og i Bruxelles.

Flere af avisens læk fra rapporten har allerede været fremme i nationale og internationale medier. De Tijd skriver, at alt indholdet i rapporten nu er lagt frem.

Rapporten skal behandles af en kommission i det belgiske parlament. Kommissionen skal se på, hvordan myndighederne bedre kan forhindre terrorangreb i Belgien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress