Af David Andersen - 09/11-15 21:17

Dansker trafikdræbt i Vietnam: Flugtbilist melder sigDansker trafikdræbt i Vietnam: Flugtbilist melder sig

Natten til lørdag blev en dansker påkørt og dræbt af en bil, hvis fører stak af. Han har nu meldt sig selv.

En 22-årig mand, der natten til lørdag påkørte og dræbte en 51-årig dansker i Ho Chi Minh City i Vietnam, har meldt sig selv til politiet.

Det skriver det lokale medie VN Express.

Ulykken skete klokken 01.25 lokal tid, da den danske forretningsmand på sin motorcykel blev ramt af en bil. Få timere senere døde den 51-årige på et hospital i Ho Chi Minh City.

LÆS OGSÅ: Dansker dræbt af flugtbilist i Vietnam

Det var en rød bil, der kørte ind i danskeren. Føreren af den røde bil flygtede efterfølgende fra ulykkesstedet.

Siden har politiet i Ho Chi Minh City gennemset optagelser fra trafikkameraerne i et forsøg på at finde frem til føreren af den røde bil.

Nu har han altså meldt sig selv, men det vides endnu ikke, hvorfor han stak af fra ulykken.

LÆS OGSÅ: Medie: Dansker dræbt i ulykke i Vietnam

Ifølge Ekstra Bladet er det i Vietnam almindeligt, at man stikker af fra trafikulykker - også selv om der er tale om en dødsulykke. Det skyldes, at vietnameserne frygter at komme til at stå i gæld resten af livet, da erstatningskravet i sådanne sager kan være meget høje.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress