30/05-15 14:19

Jordskælv får Tokyo til at rysteJordskælv får Tokyo til at ryste

Jordskælv målt til 8,5 har epicenter ud for Bonin-øerne.

storybild

Foto: USGS

Et jordskælv målt til 8,5 ud for Japans østlige kyst har fået bygninger i hovedstaden Tokyo til at svaje og alarmer til at gå i gang.

Skælvet havde epicenter 194 kilometer ud for de japanske Bonin-øer, oplyser USA's geologiske tjeneste (USGS). Det er næsten 900 kilometer fra den japanske kyst.

USGS anslog i første omgang skælvet til at måle 7,8, mens The Pacific Tsunami Warning Centre opjusterede det til 8,5.

LÆS OGSÅ: Udenrigsministeriet: Alle danskere er i sikkerhed i Nepal

De japanske myndigheder har ikke udsendt noget tsunami-varsel, selv om der er tale om et meget kraftigt jordskælv.

LÆS OGSÅ: Nepal-koordinator: Vi løber om kap med tiden før monsun

Der er umiddelbart ikke indløbet oplysninger om skader ved jordskælvet.

LÆS OGSÅ: Mindst 19 fundet døde efter kraftigt jordskælv i Nepal

Det ødelæggende jordskælv, der i marts 2011 ramte Japan, blev dengang målt til 9,0 70 kilometer fra Japans østkyst. Jordskælvet og den efterfølgende tsunami kostede langt over 18.000 mennesker livet.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress