Af Lars Dinesen - 15/09-15 21:24

Flygtninge og migranter sætter kurs mod KroatienFlygtninge og migranter sætter kurs mod Kroatien

Busser er klar i det sydlige Serbien til at køre flygtninge og migranter til Kroatien, siger lokale medier.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Manu Brabo)

Flygtninge og migranter har tilsyneladende sat kurs mod Kroatien.

I hvert fald ser det ud til, at busser, som hidtil har kørt fra det sydlige Serbien mod nord til Ungarn med blandt andet syriske flygtninge, begynder at sætte kursen mod byen Sid ved Serbiens grænse til Kroatien.

Det fortæller den serbiske radiostation Radio 92 og avisen Blic.

Serbien ligger på transitruten for migranter og flygtninge, der kommer fra Tyrkiet til Grækenland, og som vil til Nordeuropa.

Fra Grækenland tager migranter og flygtninge til Makedonien, hvorefter de kommer til Serbien.

Hidtil har de så sat kursen mod Ungarn for at komme videre til Østrig og Tyskland, men nu har Ungarn lukket sin grænse med sikkerhedsstyrker, pigtråd og hegn.

Radiostationen citerer en journalist fra Serbiens sydlige grænseby Presevo for at sige, at adskillige busser holder klar til at køre til Sid nær Kroatien.

Ifølge journalisten siger en chauffør, at han og andre chauffører har fået besked på at køre migranter og flygtninge, der kommer til Serbien fra Makedonien, direkte til grænsen til Kroatien.

LÆS OGSÅ: Golfen beder verden give flygtninge mere hjælp

LÆS OGSÅ: EU's indenrigsministre indkaldes til nyt krisemøde

LÆS OGSÅ: München i migrantkrise gør klar til Oktoberfest

LÆS OGSÅ: Rigspolitiet: Cirka 7500 flygtninge har krydset grænsen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress