Af - 25/04-15 14:44

Venner lavede slankepagt: I dag er de modeller og vil bryde tabuVenner lavede slankepagt: I dag er de modeller og vil bryde tabu

De britiske gutter mener, at de er en særlig gruppe en stor tak for deres imponerende omvæltning; kvinder.

Bildstrecke im Grossformat »

To bedste venner fra Storbrittanien brugte deres teenageår med kvabsede kroppe og en selvtillid helt i bund, men så lavede de en fælles slankepagt, og nu vil de være gode forbilleder, mens de arbejder som modeller for nogle af verdens førende modehuse som Prada og Abercrombie & Fitch.

Det skriver Daily Mail.

Jamie Jewitt på 24 og den 22-årige Henry Rogers indrømmer begge to, at deres selvtillid i teenageårene var helt i bund. Henry nåede at veje 114 kg, da han var på sit tungeste og arbejde deltid med at sælge elektronik. Bedstevennen Jamie vejede 95 kg, inden han fyldte 15 år.

De to satte sig for at gøre op med dellerne og den dårlige selvtillid, og efter to år med intens træning og kostomlægning er de nu begge nede i en størrelse, hvor de mere minder om græske guder end bløde bamser.

LÆS OGSÅ: Danske Natasha går viralt med to forskellige billeder på én uge

Drengene er brudt igennem i modebranchen i New York og arbejder nu som modeller for store brands som Tom Ford, Prada, Dolce & Gabbana og Abercrombie & Fitch.

Slankeduoen har endda prøvet kræfter med reality-tv, hvor de har været med i programmet 'Taking New York,' et show, som de dog valgte at forlade til fordel for at fokusere på modelkarrieren.

Nu vil Henry og Jamie bruge deres nyvundne platform til at gøre op med tabuet, som de mener hersker omkring mænd, der skammer sig over, hvordan deres krop ser ud.

- I årevis har vi set kvinder lede os på rette vej. Sådan nogle som Spice Girls har opfordret til en 'feel good' følelse. De opfordrede kvinder til at stå sammen og fejre deres forskellige kroppes skønhed, siger Jamie.

LÆS OGSÅ: Shana var model: Nu tjener hun kassen under jorden

- Sådan er det ikke for mænd, vi er alt for store kujoner til at tale om kropsbilleder og usikkerhed. Selvom vi alle sammen kan mærke det, så taler vi simpelthen ikke om det nede i træningscentret. Man har bare ikke lyst til at være den fyr, der bliver drillet af vennerne for at sætte ord på problemet. Det er faktisk ret fjollet, siger den 24-årige model.

Kammersjukken Henry tilføjer:

- Af en eller anden grund, så føler mænd ikke, at de kan indrømme, at det usikre omkring deres udseende, og at de ikke føler det samme pres, som kvinder gør.

- Men alle kvinderne har banet vejen for os og ved stålsat at sætte ord på deres usikkerhed, tænkte vi, at vi lige så godt kunne indrømme overfor verden, at vi heller ikke altid føler os godt tilpas i vores krop, siger modelvennen.

LÆS OGSÅ: Drømmer du om at blive model? Så er det i dag, du skal til casting

- Hvor er de berømte mandlige ambassadører, der taler om deres opfattelse af kroppen? Der er ingen, lyder det fra Henry.

- Hvor er de kvindelige kendte forkæmpere, der taler om kropsbilleder? Over det hele.

LÆS OGSÅ: Hun droppede sin mand og spiste dette: Nu er hun fri for kræft

- Lige fra Pink til Kelly Clarkson. Kvinder står ved deres kroppe. Vi giver køb på dem, siger Henry Rogers.

De to modeller skal i juni lave et photoshoot for Attitude/Ateen, der skal fremhæve et sundt, mandligt kropsbillede. Billederne bliver offentliggjort i juni.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress