Af - 10/05-15 22:06

Opfinderen af 'Mors dag' hadede dagen som pestenOpfinderen af 'Mors dag' hadede dagen som pesten

Anna Jarvis opfandt 'Mors dag', men hadede, at dagen blev så kommerciel. Hun blev drevet til vanvid og døde fattig og alene på en sindssygeanstalt.

storybild

Anna Jarvis fik indført 'Mors dag', men det var ment som en hyldest til kvinder, og ikke en dag, hvor vi går amok i forbrug. (Billede: Polfoto/AP)

Det er anden søndag i maj, og det betyder en overflod af blomster, chokolade og alskens andre gaver til kvinder i hele verden.

Traditionen startede i USA i 1914, og foregangskvinden var den ideologiske Anna Jarvis, som ønskede en hyldestdag til stærke kvinder.

LÆS OGSÅ: TV: Lidt for ærlige børn skal vælge hvem de elsker mest - mor eller far?

Men dagen udviklede sig hurtigt til den forbrugsfest, vi kender i dag, og det drev hende - bogstaveligt talt - til vanvid, skriver canadiske The Star.

Hun brugte det meste af sit liv på at føre kampagne mod den dag, hun selv havde startet, og brugte alle sine penge på det. Hun mødte heller aldrig en mand, og hun døde alene og fattig på en sindssygeanstalt i 1948 i en alder af 84 år.

LÆS OGSÅ: TV: Ide til mors dag - var det noget med at prøve en fødsel?

- Jeg har dedikeret hele mit liv til 'Mors dag', men den er blevet overtaget af svindlere og snyltere, sagde hun ifølge The Star kort før sin død.'

Anna Jarvis fik æren for 'Mors dag' fordi hun førte an i en stor kampagne, der i 1914 fik USA's præsident Woodrow Wilson til at indføre den som fast fejring. Men allerede i løbet af 1920'erne blev dagen kommercialiseret af sælgere, der udnyttede dagen til at afsætte kort, blomster, chokolade og andre ting.

Anna Jarvis brugte resten af sit liv på at føre kampagner mod kommercialiseringen, men kunne intet stille op mod handels-industrien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress