Af Maja Grønholdt Jensen - 24/09-15 20:32

EU-Kommissionen efter VW-skandale: Undersøg bilerEU-Kommissionen efter VW-skandale: Undersøg biler

Der er brug for robuste emissionstest og fuld åbenhed, lyder det fra kommissionen, der opfordrer til biltjek.

storybild

Alle 28 EU-medlemslande bør undersøge om biler, der bliver solgt i Europa, lever op til kravene for udledning af giftgasser.

Sådan lyder opfordringen fra EU-Kommissionen torsdag i halen på Volkswagen-skandalen, hvor den tyske bilproducent har snydt med flere millioner bilers udledning.

- Vores opfordring er klar: Nul tolerance over for snyd og en stringent overholdelse af EU-reglerne.

LÆS OGSÅ: Stort aktiefald: BMW trækkes ind i folkevognsskandale

- Vi har brug for fuld åbenhed og robuste emissionstest, siger Elzbieta Bienkowska, der er EU-kommissær for blandt andet det indre marked og industri, i en pressemeddelelse.

De nationale myndigheder i medlemslandene skal udføre de nødvendige undersøgelser og rapportere tilbage til kommissionen, lyder det i pressemeddelelsen.

Det kom frem i sidste uge, at 11 millioner Volkswagen-dieselbiler verden over er udstyret med en software, der kan få bilerne til at fremstå mere miljøvenlige, end de egentlig er.

LÆS OGSÅ: Volkswagen indrømmer: Svindel er også foregået i Europa

Softwaren skal skjule mængden af de to stoffer kvælstofdioxid (NO2) og kvælstofoxid (NO) - såkaldte NOx-gasser. Bilernes reelle udledning af de giftige gasser er på den måde blevet skjult under test.

Den øverste chef for Volkswagen, Martin Winterkorn, trådte onsdag tilbage på grund af skandalen.

EU-Kommissionen vil have fuldt overblik over, hvor mange biler i EU, der er udstyret med den omstridte snydesoftware.

Både Storbritannien og Frankrig har ifølge nyhedsbureauet AFP varslet, at de vil igangsætte undersøgelser af bilindustrien.

Det samme har Tyskland sagt. I samme omgang fortalte den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Volkswagen har indrømmet, at det europæiske marked også er berørt af skandalen.

Det er EU-Kommissionen, der sætter grænseværdierne for, hvor meget forurening biler i EU må udlede.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Danske biler forurener mere end de er godkendt til

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress