Af Lars Dinesen - 13/10-15 18:20

Aalborg Universitet opgiver at få kontakt til satellitAalborg Universitet opgiver at få kontakt til satellit

Universitetet rykker i stedet sit udstyr til Frankfurt, hvor en tysk amatør har fået kontakt til satellitten.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP)

Aalborg Universitet opgiver at få kontakt fra Aalborg til den satellit, universitetet fik sendt i kredsløb fra Den Internationale Rumstation ISS for godt en uge siden. Det skriver DR Nordjylland.

Universitetet sender i stedet sin mobile jord-station ned til Brombachtal syd for Frankfurt i Tyskland. Her er det lykkedes for radioamatøren Mike Rupprecht at opfange og optage signaler fra satellitten.

Jens Frederik Dalsgaard Nielsen er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. Han siger, at satellitten fungerer.

- Temperaturen er fin. Der er strøm på batterierne. Jeg tror, den har det rimelig fint deroppe, siger han til DR Nordjylland.

LÆS OGSÅ: Astronaut Andreas møder dronningen onsdag

Når Mike Rupprecht kan opfange signaler fra satellitten, mens Aalborg Universitet ikke selv kan, så skyldes det den bane, satellitten flyver i, mener Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

- Den flyver i samme bane som rumstationen. Det nordligste den kommer op, er omtrent midt i Tyskland. Det vil sige, at den aldrig er helt tæt på Aalborg. Vi har derfor sværere ved at snakke med satellitten, end Mike har.

Det tager universitetet nu konsekvensen af. Når de har kørt en kopi af deres mobile jordstation til Tyskland, er det håbet, at den danske jordstation fanger de samme signaler - og kan sende dem videre til Aalborg via internettet.

LÆS OGSÅ: Astronautens kone: Jeg håber han skal på rumrejse igen

- Selvfølgelig havde det været optimalt, hvis alt virkede. Men de studerende tager det som en spændende udfordring at få svar på, hvad der er gået galt, siden vi ikke selv har fået kontakt til satellitten endnu, siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen til DR Nordjylland.

LÆS OGSÅ: Astronaut-Andreas: Jeg var rundtosset efter landingen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress