20/02-16 17:13

Zimbabwe frigiver fly med 67 ton penge og lig i lastenZimbabwe frigiver fly med 67 ton penge og lig i lasten

Flyet var lejet af Sydafrikas centralbank, men det blev stoppet på rejsen, da en død passager blev opdaget.

storybild

Et fragtfly med et lig og helt ufatteligt mange penge i lasten har fået grønt lys til at fortsætte sin hjemrejse mod Sydafrika, oplyser politiet i Zimbabwe, hvor flyet mellemlandede i sidste uge. (Billede: Free/Colourbox/Arkivfoto)

Et fragtfly med et lig og helt ufatteligt mange penge i lasten har fået grønt lys til at fortsætte hjemturen mod Sydafrika efter at være tilbageholdt en uge.

Flyet, der ejes af Western Global Airlines, blev i sidste uge tilbageholdt i en lufthavn i Zimbabwe, hvor det havde foretaget en mellemlanding.

Her opdagede man et lig i landingsstellet og kontanter med en samlet vægt på 67 ton.

- Liget og lasten er overleveret til besætningen, da det stod klart, at der ikke er noget mistænkeligt, siger en talskvinde for politiet, Charity Charamba.

Under en obduktion er det slået fast, at den uidentificerede mand omkom på grund af iltmangel i den store flyvehøjden.

- Efterforskningen peger i retning af, at der er tale om en blind passager, siger politiets talskvinde.

Fragtflyet var lejet af Sydafrikas centralbank. Det lettede fra den belgiske by Liege 11. februar, og på vej mod Afrika gjorde det stop i München, hvor de mange penge - millioner af sydafrikanske rand - blev lastet.

De sydafrikanske kontanter var trykt i Tyskland. Politiet vil ikke oplyse, hvor stort et beløb, der er tale om.

På den videre færd mod Sydafrika mellemlandede flyet i Elfenbenskysten, Nigeria og Uganda, inden det blev stoppet i Zimbabwe.

Fingeraftryk af den omkomne er sendt til Interpol.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress