Af Lars Dinesen - 11/01-16 19:04

Soldater befrier gidsler efter blodige IS-bomber i IrakSoldater befrier gidsler efter blodige IS-bomber i Irak

Et gidseldrama udspillede sig i Bagdad i et indkøbscenter, mens mindst 20 er dræbt af bomber nordøst for byen.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/rwa Faisal)

Islamisk Stat står bag et gidseldrama i et indkøbscenter i Bagdad, hvor mindst 18 personer meldes dræbt ifølge irakiske sikkerheds- og lægekilder.

Den ekstremistiske gruppe tager skylden for angrebet i en erklæring på nettet. Angrebet er slut, oplyser politiet i den irakiske hovedstad.

Det tyske nyhedsbureau dpa citerer irakiske medier for, at hovedparten af de dræbte var politifolk.

Mindst 36 personer er såret, fortæller en hospitalskilde i kvarteret al-Jadida, som er et område øst for centrum hovedsageligt beboet af shiamuslimer.

LÆS OGSÅ: Tyrkiets sikkerhedsstyrker har dræbt 32 PKK-oprørere

- Sikkerhedsstyrkerne har fuld kontrol. De bevæbnede er dræbt, og gidslerne er befriet, siger en politikilde til nyhedsbureauet AFP.
Gidseltagerne dræbte tre gidsler, da sikkerhedsstyrkerne kom for tæt på, oplyser politiet.

Flere bevæbnede mænd åbnede ild på gaden uden for centret, da en bilbombe var eksploderet, fortæller en kilde i indenrigsministeriet.

LÆS OGSÅ: Danske elitesoldater kan være på vej til Syrien

Herefter var et kortvarigt sammenstød med sikkerhedsstyrkerne, før IS-soldaterne forsvandt ind i indkøbscentret, en bygning på fire-fem etager.

Angrebsmændene havde ifølge myndighederne placeret folk på taget.

Nord for hovedstaden har to eksplosioner ligeledes mandag kostet mindst 20 mennesker livet, siger sikkerhedskilder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ: Tyrkiske soldater har afværget et angreb fra Islamisk Stat i Irak

Angrebene er sket i en by 80 kilometer nordøst for Iraks hovedstad.

En selvmorder detonerede sin bombevest i et kasino i byen Muqdadiya. Kort efter eksploderede en bombe i en bil, der stod parkeret uden for kasinoet, da redningsfolk og andre ilede til stedet.

LÆS OGSÅ: Unge får betinget udvisning for angreb på politiet

LÆS OGSÅ: Saudi-Arabien: Vi er ikke født som fjender af Iran

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress