Af - 12/08-16 20:45

TV: Her bliver handicappet pige banket til blods i lufthavnTV: Her bliver handicappet pige banket til blods i lufthavn

Optagelserne af lufthavns-securitys hårdhændede behandling af en 19-årig pige er nu blevet offentliggjort.

storybild

Hannah Cohen har nedsat hjerneaktivitet på grund af en kræftoperation i hjernen. (Privatfoto)

En af sommerens største skandalesager i USA har nu fået en ny dimension.

Det vakte stor opsigt, da et billede af den forslåede, 19-årige kvinde Hannah Cohen 30. juni gik USA - og resten af verden - rundt.

Ifølge hende og hendes mor, Shirley Cohen, blev de overfaldet af lufthavnspersonalet i security efter et kort skænderi, og de har sagsøgt Memphis Airport, hvor hændelsen fandt sted, for 'et retfærdigt beløb, dog ikke over 100.000 dollars', skriver USA Today.

Ifølge Cohen-familien havde de været på hospitalet i Memphis med Hannah, og var på vej hjem til Chattanooga, da alarmen gik, netop som de skulle igennem security.

LÆS OGSÅ: Flypersonale smadrede svært handicappet kvinde i gulvet

19-årige Hannah er mentalt handicappet på grund af en ondartet svulst i hjernen, som hun er blevet opereret for. Hun har derfor svært ved at orientere sig, og nægtede som følge af sin forvirring at følge lufthavnspersonalets anvisninger, da hun skulle kropsvisiteres.

Lufthavnspersonalet siger modsat, at kvinderne optrådte aggressivt, og nægtede at samarbejde med security-folkene.

Videoen af hændelsen er uden lyd, og viser kvinderne i samtale med personalet, inden Hannah tilsyneladende slår ud efter en af medarbejderne, som derefter vælter hende til jorden, og forsøger at give hende håndjern på, mens hun gør kraftigt modstand.

Familien hævder at have rejst til hospitalet i Memphis med Hannah gennem 17 år, uden at der nogensinde har været en eneste kontrovers.

Se videoen af episoden hos USA Today.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress