Af Bo Norström Weile - 15/05-15 15:04

Islamisk Stat har hejst flag i Ramadis centrumIslamisk Stat har hejst flag i Ramadis centrum

En politiofficer siger, at jihadister har overtaget kontrol med central regeringsbygning i hjertet af Ramadi.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Militante fra Islamisk Stat (IS) rejste fredag deres sorte flag over provins-regeringens base i Ramadi i det vestlige Irak, siger et øjenvidne til Reuters. Det sker efter, at de militante angreb byen natten til fredag med seks selvmordsbomber for at nå frem til byens centrum.

Over en halv snes mennesker er meldt dræbt fredag.

LÆS OGSÅ: Danske fly kaster syv bomber mod ISIL på en uge

En politiofficer siger, at jihadisterne overtog kontrollen med bygningen tidligt fredag eftermiddag og hejste Islamisk Stats flag.

- IS har nu kontrol over regeringskvarteret i Ramadi. Gruppen har også hejst dets flag over politiets hovedkvarter for Anbar, siger den ledende politimand, der ønsker at være anonym.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat tager skylden for mislykket Texas-angreb

LÆS OGSÅ: Formodet massakre: Islamisk Stat dræber over 300 yazidier

Islamisk Stat siger selv i en erklæring, at det har overtaget regeringskomplekset i byen.

På trods af adskillige bombetogter fra den internationale koalition af lande, der støtter den irakiske hærs kamp på landjorden mod IS, vinder jihadisterne terræn i nogle områder.

LÆS OGSÅ: Medie: Hjernen bag Islamisk Stat er død

USA vurderede i sidste måned, at Islamisk Stat stadig sidder på 75 procent af de befolkede områder, som bevægelsen indtog under sin blodige fremmarch i 2014. Senest er den strategisk vigtige by Tikrit dog blevet befriet.

Ramadi er hovedby i Anbar-provinsen hovedby.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress