Af - 01/03-16 14:58

Snapchat indrømmer nye problemer med sikkerhedenSnapchat indrømmer nye problemer med sikkerheden

Snapchat har igen haft problemer med sikkerheden. Denne gang er det ikke brugerne, men de ansatte, der er blevet ramt.

Bildstrecke im Grossformat »

Den populære billedtjeneste Snapchat er kommet i nye sikkerhedsproblemer, efter at en ansat blev narret af en fupmail og videregav oplysninger om både nuværende og tidligere ansatte. Det oplyser Snapchat på sin officielle blog.

LÆS OGSÅ: GENIALT: Her er de 14 sjoveste face swaps

Snapchat kom i fokus i oktober sidste år, da Snapsaved.com, en tredjepartsapp, der kunne bruges til at downloade og gemme billeder fra Snapchat, blev hacket, og over 200.000 billeder blev stjålet af hackerne. Selv om billederne ikke blev taget direkte fra Snapchat, blev den populære tjeneste ramt af kritik for manglende sikkerhed. Og nu er den altså gal igen.

Denne gang er det dog ikke brugerne, men de ansatte, der er blevet berørt. I slutningen af februar blev en medarbejder narret af en såkaldt phishing-mail, hvor en svindler bad om ansattes informationer under påskud af at være Snapchats direktør. Medarbejderen blev snydt og oplyste både nuværende og tidligere ansattes oplysninger.

Inden for fire timer fik Snapchat anmeldt phishing-angrebet til FBI, og de involverede ansatte er blevet tilbudt to års gratis forsikring mod identitetstyveri. Snapchat vil nu styrke den undervisning i privatliv og sikkerhed, som virksomhedens ansatte får, for at undgå at noget lignende kan ske i fremtiden.

LÆS OGSÅ: HALLELUJA! Snapchat har fået den fedeste funktion

LÆS OGSÅ: Fed Snapchat-nyhed: Denne funktion kan kun bruges ÉN gang om året

LÆS OGSÅ: WOW: Er denne app sjovere end Snapchat?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress