Af David Andersen - 25/10-15 21:23; Opdateret: 25/10-15 21:37

Måling: Nationalkonservative vinder valget i PolenMåling: Nationalkonservative vinder valget i Polen

Vinderparti står til absolut flertal. Premierminister Ewa Kopacz erkender, at de liberale har tabt valget.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti (PiS) får 39,1 procent af stemmerne ved Polens parlamentsvalg, viser valgstedsmåling fra Ipsos, efter stemmestederne er lukket klokken 21.00.

Af valgstedsmålingen fremgår det, at PiS vil få flertal alene i parlamentet med 460 medlemmer. Partiet behøver således ikke at søge flertal sammen med andre partier.

Hvis målingen korrekt afspejler resultatet, når stemmerne er talt op, så vil det blive mødt med et dybt suk i EU's hovedkvarter.

LÆS OGSÅ: Ungarn lukker grænsen for migranter i nat

Lov- og Retfærdighedspartiet er et EU-skeptisk og fjendtligt parti, der er imod, at EU blander sig i Polens interne anliggender.

Lederen Kaczynski er en politisk skikkelse, der splitter polakkerne, og derfor har han valgt at holde sig baggrunden ved en kommende regeringsdannelse og lade partikollegaen Beata Szydlo indtage posten som premierminister.

Premierminister Ewa Kopacz fra den liberale Borgerplatform (PO) erkender nederlag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ: Polen stiller betingelser til EU før krisemøde

Valgstedsmålingen bekræfter den tendens, som alle meningsmålinger har vist op til valget.

PiS vil ikke, som den nuværende regering, tage imod sin EU-andel af 120.000 flygtninge, som strømmer ind i Europa.

Hvis Polen trækker sig fra den kvoteaftale, som blev indgået tidligere på efteråret mellem EU's medlemslande, så kan det kaste det europæiske samarbejde ud i en ny og dyb krise.

LÆS OGSÅ: Polen vil købe ubåde sammen med andre Natolande

LÆS OGSÅ: Flertal af polakker i Danmark vil blive

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress