Af Ritzau - 25/11-15 08:52; Opdateret: 25/11-15 10:28

Syriens militær finder russisk pilot fra nedskudt flySyriens militær finder russisk pilot fra nedskudt fly

Én pilot blev dræbt af skud fra landjorden, mens en anden er blevet samlet op af Syriens militær.

storybild

(Billede: Polfoto)

Én af de to russiske piloter fra kampflyet, som blev skudt ned tirsdag, er blevet fundet af den syriske hær, og piloten befinder sig nu i russernes varetægt, lyder det onsdag knap 24 timer efter, at flyet blev skudt ned af Tyrkiet.

Rusland er allieret med den syriske præsident, Bashar al-Assad, som altså tilsyneladende har ladet piloten overgå til russerne.

- Operationen sluttede succesfuldt. Piloten er blevet ført til vores base. I god behold, siger forsvarsminister Sergej Sjojgu.

Redningsoperationen varede i 12 timer, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

LÆS OGSÅ: USA: Tyrkiet ramte formentlig russisk kampfly i Syrien

LÆS OGSÅ: TV: Se den rørende video - Klovne får flygtninge til at grine

Den anden pilot døde, efter at tyrkerne skød det russiske fly ned, fordi det angiveligt havde krænket tyrkisk luftrum.

Det var meldingen fra den russiske generalstab tirsdag aften.

- Flyet faldt ned i syrisk territorium, fire kilometer fra grænsen. Besætningen brugte katapultsædet. Ifølge foreløbige informationer døde en af piloterne efter at være blevet skudt på fra landjorden, sagde talsmand fra militæret og general Sergej Rudskoj.

Det tyrkiske militær har tidligere sagt, at det russiske kampfly blev skudt ned af to af Tyrkiets F-16-jagerfly, efter at Su-24-flyet havde krænket tyrkisk luftrum ti gange inden for fem minutter. Tyrkerne siger, at de også advarede russerne ti gange.

En talsmand for Ruslands militær afviser dog, at bombeflyet havde bevæget sig ind i tyrkisk luftrum, og at Tyrkiets militær skulle have forsøgt på at opnå radio- eller visuel kontakt med dets piloter, inden flyet blev skudt ned.

Hændelsen har ført til geopolitiske spændinger mellem de to nationer, og Nato-landenes 28 ambassadører var samlet tirsdag aften for at diskutere nedskydningen.

Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ønsker tyrkerne ikke en eskalering af hændelsen.

Tyrkerne forsvarede blot dets egne grænser, lyder det onsdag.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Obama garanterer sin fulde støtte til Frankrig mod IS

LÆS OGSÅ: Russisk helikopter ramt af panserværnsraket i Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress