Af Lars Dinesen - 05/08-15 22:18

Flyekspert: MH370-undersøgelse er et ubeskrevet bladFlyekspert: MH370-undersøgelse er et ubeskrevet blad

Eksperter i mikroorganismer og vandstrømme skal se på, hvordan vragdel fra forsvundet fly har bevæget sig.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Christoph Schmidt)

Man har aldrig før stået i en tilsvarende situation med et fly, der er blevet helt væk.

Men med fundet af en enkelt vragdel, der nu er bekræftet at stamme fra det forsvundne Malaysian Airlines-fly MH370, kan eksperter forsøge at undersøge, hvor i havet resten af flyet befinder sig.

Det siger den danske ekspert i flysikkerhed og tidligere trafikchef i Københavns Lufthavn Hans Christian Stigaard.

- Man kan håbe, at folk med forstand på mikroorganismer og strømme i vand har mulighed for at finde frem til, hvor i vandet flyveren har været, hvor strømmen har ført den hen og så videre.

- Man kan håbe på, at det kan give et fingerpeg om, hvor den kan befinde sig henne, siger han.

LÆS OGSÅ: Malaysias regering: Vragdel stammer fra MH370

Meldingen kommer, efter at Malaysias premierminister onsdag har bekræftet, at den vragdel, der blev fundet tirsdag sidste uge, stammer fra MH370.

Vragdelen, der blev opdaget på øen Réunion i Det Indiske Ocean, er et stykke lyst metal med en længde på omkring to meter.

Det stod hurtigt klart, at der var tale om et stykke fra en vinge fra en Boeing 777.

LÆS OGSÅ: Franske eksperter har indledt undersøgelse af fly-vragdel

Men selvom det nu er bekræftet, at det kommer fra MH370, der forsvandt sporløst for cirka 16 måneder siden, er det ikke ensbetydende med, at mysteriet er løst, lyder vurderingen fra Hans Christian Stigaard.

- Man kan håbe på, at det vil give nogle spor, men i sig selv er vi ikke kommet videre.

- Der er en chance for at analysere lidt nærmere på, hvor flyveren kan befinde sig. Jeg tror aldrig nogensinde, det er lykkedes før.

LÆS OGSÅ: Der er ingen forbindelse mellem nye vragdele og MH370

- For det er et ubeskrevet blad. Der er aldrig en flyver, der er forsvundet på den måde før, så det er en ny vej og en ny teknologi, man skal afprøve, siger den danske ekspert.

MH370 forsvandt den 8. marts sidste år på en flyvning fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina med 239 mennesker om bord.

LÆS OGSÅ: MH370 mystik: Ny vragdel er skyllet op på ø

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress