Af Ritzau - 23/08-16 02:04

Windows-opdatering gør mange webkameraer ubrugeligeWindows-opdatering gør mange webkameraer ubrugelige

Millioner af brugere menes ikke længere at kunne bruge computerens kamera til eksempelvis samtaler på Skype.

storybild

Mange har oplevet, at deres webkamera er gået i koks efter Windows-opdatering. Arkivfoto (Billede: Free/Erwin Wodicka)

Hvis du benytter dig af den seneste opdatering af Windows 10 som styresystem på din computer - og i øvrigt har et webkamera - så er der en væsentlig risiko for, at opdateringen har sat kameraet ud af drift.

Det skriver BBC.

Siden opdateringen blev tilgængelig i begyndelsen af august, har mange af de mest populære webkameraer nemlig ikke virket. Ifølge teknologisiden thurrott.com er millioner af Windows-brugere ramt af fejlen.

Eksempelvis kan mange kameraer ikke længere bruges til videosamtaler på Skype - et program, der ironisk nok er ejet af Microsoft, som også står bag Windows.

Årsagen til problemet skulle være, at der med opdateringen ændres på, hvordan Windows 10 håndterer brugen af video på. Meningen er, at flere programmer på samme tid skal kunne have adgang til webkameraet, skriver BBC.

Mange brugere har klaget over problemet på Microsofts hjemmeside. En tekniker fra firmaet siger, at det forsøger at løse fejlen, men der er ikke sat en dato for, hvornår det skulle gå i orden.

Fejlen rammer både kameraer, der forbindes via USB-kabel, og kameraer, der er en fast del af computeren.

Ifølge BBC kan man midlertidigt løse problemet ved at rulle opdateringen tilbage. Det kan dog senest ske, ti dage efter at man har installeret den seneste version.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress