Af - 13/07-16 12:45

Mor låste femårig søn inde i skab og tog på shoppingtur i 10 timerMor låste femårig søn inde i skab og tog på shoppingtur i 10 timer

En 40-årig engelsk mor og hendes veninde er under anklage for grov mishandling af den ene kvindes femårige søn.

storybild

Drengen blev låst inde i et skab, mens resten af familien tog på shoppingtur, lyder anklagen. (Billede: Arkivfoto/Public Domain Pictures)

En 40-årig mor fra Bradford i England er kommet under anklage for flere tilfælde af børnemishandling mod sin egen femårige søn.

Det skriver Mirror.

LÆS OGSÅ: Stedmor afstraffede 4-årig søn med kogende vand – nu er han død

Kvinden har ifølge retten efterladt barnet med slik og chokolade i et skab - som hun så havde forseglet med tape, så han ikke kunne komme ud - og taget på shoppingtur med sin veninde til Blackpool i 10 timer.

Ved retten i Bradford er kvinden desuden under anklage for at have tævet drengen med en jernstang og slået ham i hovedet med en stilethæl, så der gik hul. Hullet lappede hun med superlim i stedet for at tage ham med på hospitalet, har drengens søstre fortalt til politiet.

LÆS OGSÅ: Hun sultede femårig stedsøn ihjel: Skal i fængsel i 99 år

Kvinden og hendes veninde blev begge anholdt ved et hospital i Bradford, hvor de var mødt op med drengen, der blødte fra sin hage. Han havde desuden vabler på arme og ryg. Lægerne mente imidlertid ikke, der var tale om en ulykke i hjemmet, som kvinderne ellers havde forklaret, og politiet blev derfor tilkaldt.

Politiet har efterfølgende talt med den 40-årige kvindes to døtre, som har bekræftet lægernes teori om mishandling i hjemmet.

Den ene har fortalt, at hun så morens veninde slå drengen op til ti gange med en del fra et metalstativ. Den anden har fortalt, hvordan moren tvang sønnen til at smide tøjet og gå ind i føromtalte skab, hvor han var spærret inde, mens resten af familien tog på shoppingtur.

LÆS OGSÅ: Mor, far og farmor dømt for vanrøgt og vold mod to børn

Begge kvinder nægter sig skyldige i anklagerne. Retssagen er stadig i gang, og det forventes, at den er afsluttet i løbet af næste uge.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress