Af - 03/04-16 14:35

Ambulanceredder blev kaldt ud til sit eget hjem og fandt sin lille søn dødAmbulanceredder blev kaldt ud til sit eget hjem og fandt sin lille søn død

Australsk ambulanceredder fik en hjerteskærende besked over radioen.

storybild

Pete Keach og sønnen Sammy før den tragiske dag for snart fire år siden (Billede: facebook)

36-årige Pete Keach, fra Victoria i Australien var på vagt, da han hørte beskeden over radioen.

- Jeg vidste, at hvis det ikke var Sam, så var det en af de andre børn fra mødregruppen. Jeg prøvede at ringe til Georgie, men der var ingen der svarede. Så jeg håbede bare hun snakkede med sin søster. Senere fandt jeg ud af, at hun snakkede med 112, siger han til Daily Mail Australia.

LÆS OGSÅ: Mor lod sin handicappede baby sulte halvt ihjel, men så skete dette

I stedet prøvede Pete Keach at få fat i vagtcentralen, som bekræftede hans bange anelser. Nødopkaldet var kommet fra hans eget hjem.

Han havde kun været hjemmefra i 45 minutter, og på den tid var hele hans liv blevet vendt på hovedet. Hans lille søn var død af vuggedød.

Han fik lynhurtigt arrangeret at mødes med en kollega, som kunne overtage hans patient, så han kunne komme hjem til sin familie.

Klokken 22 kørte han ind på sin gade og hans ambulancevogn udgjorde den fjerde parkerede af slagsen uden for hans hus.

- Det lyder lidt klichefyldt, men det var en mørk og stormfuld aften. Da jeg drejede om hjørnet, så jeg tre ambulancer, hvis lys lyste gaden op som et juletræ. Jeg så min nabo og svigerfar på terrassen, og da vidste jeg at han var død, og jeg kunne se at de også vidste det.

- Da jeg kom ind i huset, gik jeg forbi tre kollegaer, der havde forsøgt at genoplive Sam, siger han.

LÆS OGSÅ: Nybagt mor troede hun ventede én baby - men hun fødte fem

37-årige Georgie Keach sad i sønnens værelse, hvor hun sad og kyssede og krammede det lille barn.

- Vi sad bare der og aede og kyssede ham. Han var aldrig særlig glad for kys og kram, da han var i live, men nu da han var død, kunne vi give ham så mange, vi ville, uden han kunne klemme sig væk fra os.

Petes kone Georgie havde allerede godt vidst, Sam var død, da hun fandt ham, men hun ville gøre alt hun kunne for ikke at lade sin søn dø, og ringede derfor til alarmcentralen.

LÆS OGSÅ: Taske kan måske lede politiet på sporet af mor til hittebarn

Sam blev næsten to år gammel, og den lille dreng døde af vuggedød i 2012.

Siden hans død har den lille familie fået to sunde døtre, Lucy på 1 år og Anna på 2. Og parret oplevede en vis ro, da den yngste passerede 21-måneders skellet. Når man har passeret det, udgør vuggedød ikke længere en risiko.

Pete og Georgie Keach arbejder nu for at rejse penge til en vuggedøds-velgørenhed, ved at deltage i et cykelløb i sønnens navn.

LÆS OGSÅ: Utroligt foto fanger uhyre sjælden fødsel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress