Af - 22/07-15 16:47

Lægen til spiseforstyrret 18-årig: Du er ikke tynd nok til behandlingLægen til spiseforstyrret 18-årig: Du er ikke tynd nok til behandling

Britiske Shannon blev afvist af lægerne, hendes BMI var for højt til at komme i behandling, så hun tabte sig endnu mere...

Bildstrecke im Grossformat »

En britisk teenager måtte tabe sig helt ned til 36 kg før lægerne ville behandle pigens spiseforstyrrelser.

Det skriver Daily Mail.

12 gange afføringsmiddel og to slankepiller. Det var hverdagen for den 18-årige Shannon Finan fra Storbritannien, da hun tiggede sin læge om hjælp. Der var dog ikke meget hjælp at hente, for hendes råb om hjælp blev afvist med, at hendes BMI var for højt.

- Jeg var chokeret, da jeg blev vist døren. På det tidspunkt var jeg helt nede i møget, jeg spiste salat og frugt og havde ingen energi. Jeg ville bare have hjælp, siger hun.

Hun vejede 42 kg, men det var for meget for de retningslinjer, som de britiske sundhedsmyndigheder har stukket ud for, hvornår lægerne tilbyder behandling for spiseforstyrrelser.

LÆS OGSÅ: Rachael mangler hjælp: Er 1,73 høj og vejer 18 kilo

Så hun kørte videre. Og stoppede med at spise. Da hun vejede 36 kg lignede hun et gespenst, men hun kom i behandling. I dag i en alder af 21 er hun i bedring, og den unge kvinde er holdt op med at veje sig selv.

I dag er hun klar til at starte livet på ny, og det kan også ses på nyere billeder af hende.

Se Shannons flotte bedring i toppen af artiklen.

Hele miseren begyndte da Shannon var bare 16 år og vejede sunde 54 kg for sin højde - men da hun skulle en tur på sin første festival og havde tænkt sig at trække i et sæt korte shorts, mente hun, at hun hendes naturlige former havde taget overhånd.

I hendes baghoved spøgte sætningen: 'Du er for tyk.' Og stemmen talte højere og højere.

På to måneder tabte hun 12 kilo. Den spirende spiseforstyrrelse fik båret brændsel til bålet på de såkaldte 'thinspiration'-blogs og sider, der er fortalere for anoreksi.

- Jeg følte et eminent pres for at blive lige så tynd som modellerne i magasinerne, fortæller Shannon Finan.

LÆS OGSÅ: Proteinguru gør oprør: - Man kan godt være super fit uden en sixpack

Shannon begyndte at miste bevidstheden derhjemme. Der vidste hun, at det stod helt galt til.

Da vidste hun, at hun skulle have hjælp. Men lægens skæbnesvangre svar var, at hun ikke var tynd nok. Derfor stoppede hun helt med at tage fast føde til sig.

- Det føltes som om, at jeg var ved at dø. Mit hår begyndte at falde ud, min tænder gik i forrådnelse og jeg kunne knap nok gå til sidst.

Tre måneder efter afslaget hos lægen, da hun første gang tiggede om hjælp, blev hun indlagt på hospitalet.

LÆS OGSÅ: Frankrig forbyder ultratynde modeller

I dag er den unge kvinde heldigvis videre i sit liv. Hun vil være personlig træner, men kritiserer sundhedsmyndighederne for at drive folk, der lider af spisevægring længere ud i tovene.

- Ingen bør gå igennem det samme, som jeg gjorde, bare for at komme i behandling, siger Shannon om sit forløb.

LÆS OGSÅ: Ny foruroligende teenagetest: Er du tyk eller tynd?

Nu kæmper hun med slagordene 'Stay Positive' for at vise, at man godt kan komme igennem en spiseforstyrrelse. Det gør hun blandt andet i en ny, kort dokumentar, der lader unge komme til orde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress