Af Ritzau - 28/06-16 17:32

Ryanair sætter nye britiske flyruter på standbyRyanair sætter nye britiske flyruter på standby

Der bliver ikke åbnet nye flyruter ud af Storbritannien med den nuværende usikkerhed, siger Ryanair-direktør.

storybild

Det irske luftfartsselskab Ryanair sætter åbning af nye britiske flyruter i bero som følge af brexitafstemningen. (Billede: Free/Pressefoto / Ryanair)

Det irske luftfartsselskab Ryanair sætter åbning af nye britiske flyruter på standby i kølvandet på brexitafstemningen.

Det oplyser selskabets administrerende direktør Michael O'Leary ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg tror ikke, vi vil åbne mange nye ruter i Storbritannien i de næste 12 til 18 måneder, før den nuværende usikkerhed er væk, siger Michael O'Leary.

De 50 nye fly, som Ryanair har bestilt hos flyfabrikken Boeing, skal udelukkende sættes ind på ruter uden for Storbritannien, siger O'Leary.

Han peger i stedet på lande som Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig og Italien som udgangspunkt for nye ruter.

En fjerdedel af indtægterne for lavprisselskabet kommer fra kunder på det britiske marked, og derfor er flyselskabet i særlig grad udsat for det værditab, som pundet har lidt efter afstemningen.

Ryanair-direktøren håber, at Storbritannien kan forhandle sig frem til at blive i fællesmarkedet.

- Det har givet os enorme fordele, ikke bare for britiske statsborgere, men for europæiske borgere som helhed, siger Michael O'Leary.

- Men det er en sag for den britiske regering, når den så end må vise sig, tilføjer han syrligt ifølge AFP.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress