Af - 08/01-16 20:31; Opdateret: 08/01-16 23:06

Rejsebureau: Dansker er skadet under angreb på hotelRejsebureau: Dansker er skadet under angreb på hotel

Hvordan danskeren er blevet skadet, vides endnu ikke, siger Apollo Rejser. De har 50 danskere på hotellet.

storybild

OPDATERING: Efter alt at dømme er ingen danskere blandt de sårede, efter at bevæbnede mænd fredag aften angreb hotellet Bella Vista i feriebyen Hurghada ved den egyptiske Rødehavskyst. Det er det generelle billede sent fredag aften, efter at udmeldingerne i de internationale medier aftenen igennem har været præget af megen uklarhed.


------------------------------------------------------------------------------------------------

Apollo Rejser bekræfter over for Ritzau, at en dansker er blevet skadet under angreb på hotel Bella Vista i feriebyen Hurghada i Egypten. Men om danskeren er såret eller skadet på anden vis, er uklart.

- Og sandsynligvis er det en Apollo-gæst, men det ved vi endnu ikke, før det er blevet bekræftet, siger marketingchef i Apollo Rejser Ulrik Nissen til Ritzau.

Det er en smule uklart, hvad der præcist er hændt. Det lokale El Dahar-politi i Hurghada oplyser til DR, at der ikke er nogen danskere blandt de sårede i angrebet på Bella Vista Hotel.

Ulrik Nissen fra Apollo understreger også, at han ikke ved, hvordan danskeren er blevet skadet, og at de lige nu er ved at danne sig et overblik over situationen.

Apollo Rejser har 50 danske gæster på Bella Vista Hotel, mens der er ni norske og 32 svenske gæster, fortæller Ulrik Nissen.

- I alt er der i hele Hurghada-ferieområdet 159 danskere, 154 norske og 267 svenske gæster, siger han.

- Vi er ved at få samlet og få styr på vores gæster. Vores gæster skal hjem tirsdag, og nu er vi er ved at se på, om det er relevant, at de kommer hjem tirsdag, siger Ulrik Nissen, der fortæller, at der sidder et hold af et eksperter i Apollo, der er ved at få styr på situationen.

Udenrigsministeriet oplyser overfor metroxpress, at de ved at undersøge om en dansker er såret.

Det er hotel Bella Vista i Hurghada, der blev ramt af angrebet.

- Vi har netop fået oplysningerne. Det vi har fået at vide er, at det er hotel Bella Vista, hvor vi har 90 gæster: svenskere, nordmænd og danskere. Vores rejseledere er på vej til hotellet nu. Vores beredskab er aktiveret. Vi vender tilbage med mere information, lyder meldingen fra Peter Browall, der er leder hos Apollo Sverige.

Apollo Rejser oplyser til Ritzau, at man har danske turister på Bella Vista Hurghada Hotel. De har dog på nuværende tidspunkt ikke overblik over antallet af danske gæster på hotellet, ligesom rejseselskabet heller ikke har nærmere viden om, hvorvidt en dansker skulle være såret i angrebet.

- Lige nu er vi ved at ved at danne os et overblik, siger marketingchef i Apollo Rejser Ulrik Nissen.

Det danske rejsebureau Atlantis Rejser har to danskere på hotellet, men begge danskere har det godt.

- Vi har to gæster, der bor der, men de var på heldagsudflugt, da det skete. De sidder i en bus sammen med den danske rejseleder, siger Pernille Ammitzbøll, som er kommunikationschef hos Atlantis.


Der hersker en del uklarhed om situationen. Ifølge nyhedsbureauet AFP skulle i alt tre turister være såret.

Egyptiske medier siger, at egyptiske politimænd, som bevogtede hotellet, reagerede hurtigt og åbnede ild og dræbt angriberne.

Ifølge avisen Al-Masry Al-Yaoum viftede de bevæbnede mænd med sorte bannere og råbte "Allahu akbar".

Islamisk Stat sagde tidligere fredag, at den stod bag et skudangreb i Kairo torsdag, hvor israelske turister blev beskudt. Ingen kom noget til.

LÆS OGSÅ: Mænd skyder ved turisthotel i Egypten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress