Af - 04/11-15 16:28

Palæstinenser påkørte politimand og blev dræbtPalæstinenser påkørte politimand og blev dræbt

En bølge af vold har siden begyndelsen af oktober rystet Israel og Vestbredden. 80 er blevet dræbt på en måned.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

En palæstinenser sårede onsdag en israelsk grænsebetjent ved at køre ind i ham med en bil nær byen Hebron på Vestbredden. Palæstinenseren blev dræbt af israelske styrker efter angrebet, hedder det i en meddelelse fra politiet.

Efter at han kørte ind i en grænsebetjent blev "terroristen neutraliseret ... elimineret", hedder det.

En bølge af vold har siden begyndelsen af oktober rystet Israel og Vestbredden. Ni israelere og 69 palæstinensere samt en arabisk israeler er blevet dræbt under urolighederne.

Mange af angrebene er forløbet efter samme mønster, hvor en palæstinenser med kniv har stukket en israeler, hvorpå palæstinenseren - i mange tilfælde - er blevet skudt og dræbt af israelske sikkerhedsstyrker.

Konflikten udspringer af en bekymring hos palæstinenserne om, at jøderne trænger sig på ved Al-Aqsa-moskeen, som jøder må besøge, men ikke benytte som bedeplads.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har i den forgangne måned holdt møder med både den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, om, hvordan konflikten kan dæmpes.

Muslimer i Jerusalem har demonstreret over, at stadig flere jøder kommer ved Al-Aqsa-moskeen, hvor nogle af dem beder, hvilket er i strid med den gældende lovgivning for området.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress