Af Lars Dinesen - 19/10-15 20:44

Årsdag for islamkritisk protest i Tyskland udløser uroÅrsdag for islamkritisk protest i Tyskland udløser uro

Titusinder er samlet i Dresden til demonstration for og imod Pegida, som opstod for et år siden i Tyskland.

storybild

Billede fra mandagens demonstration (Billede: Jens Meyer)

En markering af årsdagen for den islamkritiske protestbevægelse Pegida førte mandag til uro i den tyske by Dresden, hvor både tilhængere og modstandere var samlet i store optog.

15.000-20.000 tilhængere af Pegida, en forkortelse af Patriotiske Europæere imod Islamiseringen af Vesten, var mødt op, mens omkring 14.000 andre forsøgte at sprede budskabet "Hjerte frem for had".

En Pegida-tilhænger skal ifølge Sächsischen Zeitung været såret, og politiet beretter om affyring af kanonslag.

LÆS OGSÅ: Pegida vil også deltage i Folkemødet

Politiet i Dresden har med hjælp fra andre regioner sendt flere end 1000 betjente på gaden for at sikre ro og orden.

En talsmand for Angela Merkel, som vedvarende har taget afstand til Pegida, fortæller, at den tyske forbundskansler mener, at Pegida-tilhængerne bærer "had i deres hjerter".

Merkel opfordrer folk til at boykotte optoget.

LÆS OGSÅ: Politi: Syv anholdt under Pegida-demonstration

Ved en demonstration i sidste uge marcherede en demonstrant med en galge med et skilt: Reserveret til Merkel.

Pegida-lederne kalder kansleren "den farligste kvinde i Europa".

Pegida opstod i Dresden i oktober i fjor, da islamkritiske borgere begyndte at demonstrere hver mandag for at fortælle, at islamiseringen i Tyskland efter deres mening har taget overhånd.

LÆS OGSÅ: Svenske antiislamister mødt af stor moddemonstration

Initiativet bredte sig til andre byer i Tyskland, og tusindvis af mennesker begyndte at demonstrere hver mandag. Imidlertid er mange tyskere uenige med Pegida, og ofte har moddemonstrationerne været større end Pegidas.

Tyskland har oplevet en markant stigning i antallet af asylansøgere det seneste år. Pegida ønsker strammere asylregler og mere direkte demokrati.

Mandagsdemonstrationerne i Dresden er kopieret rundt omkring i Europa, blandt andet i Danmark, men de har ikke nået tilslutning som i Tyskland.

LÆS OGSÅ: Pegidas leder går af efter Hitler-billede

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress