Af - 07/04-15 07:01

TV: Top Gear-vært uden arbejde - Se hvad han laver i stedet forTV: Top Gear-vært uden arbejde - Se hvad han laver i stedet for

James May har nægtet at lave Top Gear uden den kontroversielle Jeremy Clarkson, så lige nu bruger han tiden på noget helt andet.

Det kan hurtigt blive kedeligt at gå derhjemme, når man ikke har noget at stå op til hver morgen. Det må den tidligere Top Gear-vært James May også indse, efter det populære bilprogram er sat på pause.

Han er i hvert fald gået i gang med at lave noget lidt alternativ underholdning, mens han også har været ret aktiv på Twitter under hashtagget #StillUnemployed (#StadigArbejdsløs), hvor han fortæller om sin alt andet end hektiske hverdag.

Den alternative underholdning finder man på James Mays Youtube-kanal, 'JM's unemployment tube', hvor han for lidt over en uge siden lagde den første video op, der viser, hvad den arbejdsløse tv-vært får tiden til at gå med.

LÆS OGSÅ: BBC bekræfter fyring af populær Top Gear-vært

På den relativt korte tid har kanalen fået næsten 90.000 abonnenter, og de syv videoer, han har lagt op, har fået over to millioner visninger.

På de første par videoer har James May fundet en blokfløjte frem, mens han på de sidste fem er gået i køkkenet. Her viser han i bedste tv-køkken-stil, hvordan man laver den engelske ret shepherds pie.

Øverst kan du se James May vise sine evner på blokfløjte frem.

Hvis man vil se James May som TV-kok, i en amatør-udgave, kan man se de fem videoer på hans Youtube-kanal. Her nævner han blandt andet, at han efter råd fra seerne har vendt kameraet, så billedet fylder mere.

LÆS OGSÅ: 290.000 vil have Top Gear-vært tilbage

James May er lige nu arbejdsløs, fordi han og Top Gear-kollegaen Richard Hammond har nægtet at være værter på bilprogrammet uden den fyrede Jeremy Clarkson.

Ifølge Daily Mail er de to værter, som ikke blev fyret, i løbet af sidste uge blevet fjernet fra billedet på forsiden af Top Gears hjemmeside, og det har ledt til spekulationer om, at det definitivt er slut med Top Gear, i hvert fald som vi kender det.

Indtil videre må James May klare sig uden et fast job. Men nu er det med stor sandsynlighed nok også bare for sjov, at han klager over livet som arbejdsløs. Under alle omstændigheder er der gode grin at hente, hvis man besøger hans Twitter-profil.

Ellers kan man her læse nogle af de sjove tweets, som han har skrevet i sin tid som arbejdsløs.


LÆS OGSÅ: TV: Her er den mest episke invitation til et bryllup nogensinde



LÆS OGSÅ: TV: Hvad sker der, når man prøver at snave fremmede mænd?



LÆS OGSÅ: TV: Derfor er mandens penis blevet så stor


LÆS OGSÅ: TV: Her begår model dummefejl til 150.000

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress