Af - 08/06-16 20:31

Lod religion være religion og reddede hjemløs hundLod religion være religion og reddede hjemløs hund

En indisk mand lod religion være religion, da han satte sig for at redde en hjemløs hund fra druknedøden.

Sarwan Singh er en af hverdagens helte. Nu spreder en video, hvor den 28-årige indiske mand redder en hund, masser glæde på nettet.

Det er der to grunde til. For det første redder han en hjemløs hund fra at drukne. For det andet bruger han sin turban til at redde hunden.

Det virker måske ikke som en vild gestus at tage sin turban af for at redde en hund. Det er det - især, hvis man tilhører sikh-religionen. Der må man kun tage turbanen af, når man er hjemme eller i bad.

Så da Sarwan kom kørende i sin bil og så en forsamling mennesker pege ud mod kanalen, hvor en hund kæmpede for sit liv, lod han religiøse forskrifter være religiøse forskrifter og viklede sin turban af for at bruge den som reb. Sarwan Singh har nemlig ikke lært at svømme.

I det øjeblik jeg tog min turban af, blev menneskene omkring mig chokerede. De troede at jeg spottede min religion. Men i det øjeblik var det vigtigste at redde dyrets liv.

Ved at strække sig og bruge sin udrullede turban som reb, formåede Sarwan at komme helt ud til kanten af kanalen, hvor han fik hunden til at bide sig fast i den anden del. På den måde fik han halet hunden i sikkerhed.

Hunden var urolig. Han ville slet ikke nærme sig til at starte med. Vi fulgte ham et par hundrede meter, og først dér kunne jeg få turbanen om dens hals og hive den i sikkerhed. Hunden var skræmt, så jeg fodrede den med kiks og lod ham stikke af, fortæller han til Metro.

LÆS OGSÅ: TV: Her redder Brad Pitt lille pige fra voldsomme fans

LÆS OGSÅ: Han reddede hendes liv, da hun var 5 år - 18 år senere blev de genforenet

LÆS OGSÅ: Betjent reddede kattekilling og tog ikonisk billede: Nu står kvinderne i kø

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress