Af Bo Norström Weile - 19/05-15 07:13

Over 50 personer dræbt i mudderskred i ColombiaOver 50 personer dræbt i mudderskred i Colombia

- Vi så folk og grise forsvinde i store bølger af mudder, siger øjenvidne fra katastroferamt bjerglandsby.

storybild

(Billede: Polfoto)

Flere end 50 mennesker er omkommet, og snesevis er kommet til skade efter et jordskred mandag i en bjerglandsby i den nordvestlige del af Colombia.

Redningsmandskab leder efter et ukendt antal savnede personer, der frygtes at være blevet begravet under de store mængder mudder og vand, som ifølge områdets politichef Jose Angel Mendoza "ødelagde alt på sin vej", da den ramte landsbyen Santa Margarita.

LÆS OGSÅ: Omkring 100 blev begravet under skred i Sri Lanka

Det nationale katastrofeberedskab opgør antallet af omkomne til 52, mens 37 er kommet til skade.

Tv-optagelser fra stedet viser, at boliger og gader er dækket af mudder og sten. Indbyggere ses lede efter overlevende.

- Vi er ikke klar over, hvor mange personer der savnes, siger Colombias præsident, Juan Manuel Santos, der efter at have besigtiget det ramte område fra luften, mødtes med de lokale myndigheder.

LÆS OGSÅ: Monsunregn i Pakistan og Indien koster over 200 livet

LÆS OGSÅ: Mindst 36 er døde efter mudderskred i Japan

Regeringen har frigivet katastrofemidler til ofrene.

Der har været kraftig regn i området de seneste dage. Der ventes også nedbør de kommende dage.

- Folk du kendte, børn, unge mennesker, hele familier har mistet deres hjem. Vi er i alarmberedskab, fordi der er fare for endnu et mudderskred, siger en kvinde fra landsbyen til et lokalt medie.

- Det gav et stik i hjertet. Vi så folk og grise forsvinde i store bølger af mudder, fortæller hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress